MyMusic.dk og filmkonkurrencen Kort&Godt i symbiotisk samarbejde
Pressemeddelelse marts 7, 2007 KulturDanmarks største musikcommunity MyMusic.dk, og idé- og reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt, har indgået et helt enestående samarbejde. Deltagerne i reklamefilmkonkurrencen kan anvende mere end 2000 stykker musik til deres produktioner uden at skulle søge rettigheden dertil!
komponister har i løbet af de sidste måneder frigivet en del af deres musik på MyMusic.dk til anvendelse i reklamefilmkonkurrencen Kort&Godt. De flere tusinde deltagere som i løbet af 2007 vil producere en reklamefilm til konkurrencen kan via aftalen boltre sig i et slaraffenland af musik, uden at skulle tænke på at søge rettighedshavernes accept. Dermed ikke sagt at kunstnerne opgiver nogen rettigheder til deres kompositioner; Kunstnerne krediteres for deres musik i filmene, hvor der naturligvis også betales KODA.
På denne vis har musikkerne en enestående chance for at deres musik bliver
hørt af mange samtidigt med at de kan tjene nogle penge via KODA. Deltagerne i konkurrencen slipper for at skulle søge rettigheder og tilladelser fra kunstnere og pladeselskaber, hvilket ofte kan være en dyr og langsommelig proces.
Kort&Godt er en talentkonkurrence for idémagere og filmfantaster og MyMusic.dk er en platform for tusindvis af danske bands, komponister og sangskrivere, der også gerne vil vise deres talent.
”Dette er et godt eksempel på hvad en god aftale er. Alle parter får noget ud
af aftalen, og det lægger samtidigt kimen til et endnu større fremtidigt
samarbejde” udtaler Tommy Duus, Kreativ Direktør for Kort&Godt.
Man kan læse mere omkring aftalen på www.MyMusic.dk og på www.kortoggodt.info
Kontakter
Emner
Kultur