PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/motionsfest-for-hele-familien-4168

Motionsfest for hele familien

Pressemeddelelse juli 12, 2007 Helse

Sjov motion, røde kinder og underholdene teater i børnehøjde præger årets familieløb i BonBon-Land

Rumlerik presse
Skuespillerne Thomas Milton og Michael Sand klædt ud som Rumlerikker spiller teater om den sunde livsstil

For fjerde år i træk inviterer Hjerteforeningen og BonBon-Land børn, forældre og bedsteforældre til en sund og sjov dag mellem BonBon-Lands forlystelser lørdag den 15. september.  


Forestillingen Rumlerikkerne på eventyr med skuespillerne Thomas Milton og Michael Sand spiller for børn og voksne i Hjerteforeningens telt i BonBon-Land. Med drama, musik og dans viser forestillingen, at det sunde er sjovt, og at hygge ikke kun drejer sig om slik og sodavand. Tilskuerne føres ind i Rumlerikkernes univers, hvor de møder figurer som Slikbøvsen, Hold kæft-bolsjet og Den Sure Sok. 


Før forestillingen byder Hjerteforeningens næstformand, overlæge, dr. med. Peter Clemmesen velkommen, og der bydes på en hjertevenlig sandwich. Man er også velkommen til selv at medbringe en madkurv.


Inden det går løs på de skrå brædder, kan børn og forældre deltage i motionsløbet med to ruter, enten en eller tre kilometer. For første gang er der også en gå-rute på en kilometer, så der er mulighed for, at alle, uanset alder og form, kan være med på dagen. En del af ruterne er placeret mellem BonBon-Lands forlystelser og figurer.

Alle deltagende børn får en BonBon-Land t-shirt, drikkedunk og en fin medalje. Og der er forfriskninger til alle løbere.


Løbet er for børn under 12 år og forældre. Det koster 40 kr. pr. barn og 20 kr. pr. voksen at deltage i løbet. Billetter kan købes i Hjerteforeningens rådgivningscenter i Næstved, via SJ-billetten på www.sj-billetten.dk og på andre salgssteder.

På selve dagen koster billetter 40 kr., som købes ved indgangen. Alle deltagende børn kan iført deres BonBon-Land t-shirt komme i BonBon-Land for kr. 119,- (normalprisen er kr. 159,-). Og hvert barn må medtage op til fire gæster til samme pris.
Få yderligere oplysninger hos formanden for Næstved Lokalkomité Leila Frandsen, mail: [email protected], tlf.: 55 77 79 82.


Har man ikke lyst til at deltage i løbet, men gerne vil deltage i eftermiddagens arrangement, kan man købe billetter til BonBon-Land hos Hjerteforeningen, tlf. 33 93 17 88 til rabatpris kr. 139,-.


Program:

Kl. 9.30 Mødetid og indskrivning ved BonBon-Lands hovedindgang.

Kl. 10.30 Løbet skydes i gang af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og Ole Kibsgaard, der er kendt fra tv som Kaj og Andreas ven.

Kl. 12 Hjerteforeningens næstformand, overlæge, dr. med. Peter Clemmesen byder velkommen. Efter velkomsten spiller forestillingen Rumlerikkerne på eventyr. Det er gratis for besøgende i BonBon-Land at deltage.

Kl. 12-14 Hjerteforeningens telt er åbent.

Kontakter


Emner


Helse


Hjerteløb løbende børn
For fjerde år i træk kan børn og forældre løbe sammen ved familieløbet i BonBon-Land
Hent | 0,23 MB | 1312 x 979 | .jpg

Rumlerik presse
Skuespillerne Thomas Milton og Michael Sand klædt ud som Rumlerikker spiller teater om den sunde livsstil
Hent | 1,7 MB | 4888 x 6510 | .jpg

Zip og hent alle filer