PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/moranti-overtager-aktiviteterne-i-supportfighter-aps-3543

Moranti overtager aktiviteterne i SUPPORTfighter ApS

Pressemeddelelse december 28, 2006 IT

Fra 1. januar 2007 har Moranti A/S købt alle aktiviteter i SUPPORTfighter ApS, som blev stiftet af bl.a. Henrik Sørensen og Martin Thorborg, som i 1995 startede Jubii.

De tidligere Jubii stiftere Henrik Sørensen og Martin Thorborg har solgt aktiviteterne i deres firma SUPPORTfighter ApS til Moranti A/S for et ukendt milionbeløb. SUPPORTfighter blev udviklet i forbindelse med opstarten af antispamfirmaet SPAMfighter med det formål at have det ultimative supportsystem. Systemet giver således et vilkårligt antal brugere mulighed for at besvare forespørgsler og supportspørgsmål i et specialdesignet miljø der ligner Outlook, hvor der løbende opbygges en svardatabase, som kan bruges i forbindelse med betjeningen af kunderne. Ligeledes opbygges der løbende en statistik som kan benyttes til at måle effektivitet samt hvilke svar som er de mest benyttede.

Alle virksomheder der har en fælles e-mail til f.eks. salg, support eller information vil således med stor fordel kunne benytte systemet, som allerede i dag benyttes af kunder som Den Blå Avis, Bonniers, QXL, Konica Minolta og Bilbasen.

Moranti A/S har de seneste 2 år forhandlet SUPPORTfighter i Danmark, hvor vi de seneste 6 måneder også er begyndt på udvikling af specialmoduler til systemet som vil blive lanceret i løbet af 2007. Ligeledes er vi begyndt at udvikle brancheløsninger som henvender sig helt specifikt til udvalgte brancher

Kontakter


Emner


IT