PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/moment-rekrutterer-st%C3%A6rk-mand-til-egen-toppost-10173

Moment rekrutterer stærk mand til egen toppost

Pressemeddelelse maj 28, 2010 Erhverv

Niels Korsholm, 53 år og bosat i Holte, er netop tiltrådt som bestyrelsesformand i vikar- og rekrutteringsvirksomheden Moment, der i dag rangerer som Danmarks mest succesfulde inden for branchen.

Niels Korsholm
Niels Korsholm, 53 år, er netop tiltrådt som bestyrelsesformand i vikar- og rekrutteringsvirksomheden Moment, der i dag rangerer som Danmarks mest succesfulde inden for branchen.

Niels Korsholm er vice president i koncernledelsen i Paris i virksomheden Devoteam Consulting, som er eksperter i IT og ledelsesrådgivning. Devoteam er børsnoteret i Paris og har 4.500 medarbejdere med kontorer i 25 lande. Med Niels Korsholm som bestyrelsesformand får Moment en frontfigur, som er yderst anerkendt og erfaren både nationalt og internationalt.

- Moment har hidtil haft en velfungerende familiebestyrelse, men har nu opnået en position i markedet, som gør det nødvendigt at rekruttere en vægtig medspiller udefra. Med valget af Niels Korsholm har vi lagt vægt på at få en bestyrelsesformand, der selv har skabt flere virksomheder og som kan positionere Moment yderligere i markedet, siger firmaets adm. dir. og stifter, Morten Højberg.

Niels Korsholm er civilingeniør fra DTU. Han har tidligere arbejdet for Accenture i England og Skandinavien samt Fischer & Lorenz, hvor han har været direktør og partner.

Niels Korsholm har gennem årene været initiativtager til, og ansvarlig for udvikling af en lang række forretningsmæssige koncepter hos Devoteam Consulting, herunder bl.a. virksomhedens overordnede strategi samt forretnings- og organisationsudvikling.

Moment, der for 14 år siden startede som en lille enkeltmands virksomhed, har udviklet sig til at være en af de største udbydere af vikar- og rekrutteringsydelser i Danmark. Succesen er blandt andet skabt via massiv investering i IT-systemer, det tilgodeser kundernes behov. Moment sender dagligt ca. 1.000 kandidater og fleksible medarbejdere på arbejdsmarkedet.

- Moment er en spændende virksomhed, som har stort vækstpotentiale. Virksomheden har i de seneste år investeret millioner i IT-systemer, der på alle måder forbedrer rekrutteringsprocessen for kunderne. Dette, kombineret med en stærk iværksætter ånd både hos mig og Moment, gør, at jeg glæder mig utrolig meget til opgaven, udtaler Niels Korsholm, firmaets nye bestyrelsesformand.

For yderligere oplysninger, kontakt adm. dir. Morten Højberg på telefon +45 2148 1105 eller Niels Korshom på+45 4073 5647

 Moment er etableret i 1997. Vikar- og rekrutteringsbureauet startede op, da de mente der var et behov for formidling af job mellem studerende primært fra Kbh universitet/CBS og erhvervslivet. Opgaverne var i starten primært fokuseret på studiejob, men hurtigt viste det sig, at de også kunne tilbyde markedet fuldtidsjob. I dag er Moment en at de 3 førende udbydere af vikar- og rekrutteringsydelser i Danmark og er specialiseret inden for tre hovedområder: Studiejob & Vikariater, Rekruttering & Search samt Employer Branding. Læs mere på www.moment.dk

Emner


Erhverv


Niels Korsholm
Niels Korsholm, 53 år, er netop tiltrådt som bestyrelsesformand i vikar- og rekrutteringsvirksomheden Moment, der i dag rangerer som Danmarks mest succesfulde inden for branchen.
Hent | 0,34 MB | 1575 x 1050 | .jpg

Zip og hent alle filer