PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/modstandsbev%C3%A6gelsen-h%C3%A6dres-med-erindringsmedalje-1290

Modstandsbevægelsen hædres med erindringsmedalje

Pressemeddelelse april 28, 2005 Kultur

I anledning af 60-årsdagen for Danmarks befrielselse udgives en erindringsmedalje i ægte sølv præget af Den kongelige mønt

Mønthuset Danmark udgiver i anledning af 60 årsdagen for Danmarks befrielse den 5. maj 2005 en erindringsmedalje ”Danmarks befrielse” i ægte sølv præget af Den Kongelige Mønt. Sølvmedaljen har som motiv de danske modstandsfolk, som hyldes af folkemasserne efter befrielsesbudskabet om aftenen den 4. maj 1945. Medaljen er udgivet i et oplag på 15.000.

Sølvmedaljen ”Danmarks befrielse” og den efterfølgende medaljeserie ”Danmark under besættelsen” er blevet udviklet i samarbejde med førende historikere. Med medaljerne følger
en uddybende historisk beskrivelse af begivenheden og tro kopier af spændende original-materiale såsom fotos, avisforsider og private breve, som er nøje udvalgt fra Danmarks største private samling om besættelsestiden.

For Mønthuset Danmark har det været vigtigt ikke kun at udgive en erindringsmedalje om befrielsen og hædre modstandsbevægelsen men også at fortælle den vigtige historie om besættelsestiden, som havde og stadig har så stor betydning for danskernes selvopfattelse og værdier. Docent, dr.phil Karl-Erik Frandsen som er historisk konsulent for udgivelsen siger : ” Der er gode grunde til, at der stadig er stor interesse for besættelsestiden. I disse år udfordres vores opfattelse af, hvad det er at være dansk i kraft af den stigende globalisering. Så har det en særlig værdi at gøre sig klart, hvad der binder os sammen. Historien om besættelsen kan medvirke til, at vi kan lære os selv og vore medborgere bedre at kende. De der som voksne selv oplevede årene fra 1940 til 1945 er nu borte eller temmelig gamle. Derfor er det også af stor betydning, at historien kan fortælles videre til næste generation, til børn og børnebørn”.  

Ønsker du at bestille erindringsmedaljen Danmarks befrielse i ægte sølv præget af Den Kongelige Mønt, kan Mønthuset kontaktes på telefon 77 30 20 10. Du kan også bestille erindringsmedaljen på hjemmesiden www.befrielsen.org.    

Tekst til vedlagte foto: Erindringsmedaljen ”Danmarks befrielse” i ægte sølv præget af Den kongelige Mønt.
Hvis du ønsker en højere opløsning på foto kan du hente det her:
http://www.befrielsen.org/presse/befrielsen_presse.jpg

Emner


Kultur