PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/modelkonkurrence-for-piger-i-str-42-52-64

Modelkonkurrence for piger i str. 42-52

Pressemeddelelse januar 21, 2003 Kultur

Til redaktionen


PRESSEMEDDELELSE

På torsdag den 23. januar kommer det nyeste Carizma, magasinet for kvinder med kurver, på gaden med et par spændende nyheder. Især vil vi fremhæve vores modelkonkurrence:

Modelkonkurrence for piger i str. 42-52
Nu behøver man ikke længere at være 16 år og str. 34-36 for at blive fotomodel.
Carizma, magasinet for kvinder med kurver, afholder en modelkonkurrence for piger, der bruger tøj i str. 42-52 - og alderen er underordnet.
Modellerne skal have et glimt i øjet, kunne lide sig selv som de er, og så skal de have lyst til at arbejde foran kameraet.
I øjeblikket findes der ikke særligt mange storpige modeller, men det håber Carizma at gøre noget ved.
- Der går en masse store piger rundt, som slet ikke er klar over, hvor smukke de er, fortæller Pia Brændstrup, der er chefredaktør på Carizma.
Det kan hun bl.a. se, når magasinet hver måned forvandler en Carizma-pige - d.v.s. giver hende ny stil med nyt tøj, ny frisure og flot makeup.
Desuden har magasinet fået en del henvendelser fra store piger, der gerne vil være modeller.
- Vi har allerede brugt et par af pigerne til vores modereportager, og de har bare en flot udstråling og rigtig karisma, synes Pia Brændstrup.
I hvert månedsmagasin viser Carizma smart og inspirerende modetøj til målgruppen, og modellerne er netop mellem str. 42 og 52.
I perioden frem til 1. april kan man sende sit billede til Carizma, der i efteråret afslører de tre vindere i henholdsvis str. 42-44, 46-48 og 50-52.
Du kan læse mere om konkurrencen i Carizma, der udkommer torsdag den 23. januar.

Hvis I ønsker et uddybende interview med Pia Brændstrup, kan hun kontaktes på telefon 40143665.

I denne udgave af Carizma kan man desuden også læse om:

-I stedet for en portion Choko Pops kan du lige så godt give dit barn 1 skive rugbrød og en pose vingummi på 100 g - så meget sukker er der i måltidet (læs basiskosten)

-Vidste du at... et dagligt glas vin svarer til 500 kilojoule, som igen bliver til en vægtøgning på fem kilo om året? Med mindre du altså øger dit energiforbrug tilsvarende ved f.eks. at gå en rask tur på ca. 30 min. (læs kort nyt)

-Tema: Bagom slankekuren. Carizma sætter fokus på slankekure. Ikke en ny slankekur, men andres erfaring om, hvad der skal til, for at kuren endelig lykkes. (læs tema)

-Carizma-pigen: Kate Vejlin Thomsen blev en helt ny pige, da Carizma gav hende en ny stil

-Modetøj i str. 42-52: Smart i skind, Sus i skørterne, Gipsy look og Pyjamas til nat og dag

-Anne Herdorf: Skruer ned for rampelyset

-Tarotkort: Anne Sørensen er født til tarotkort.

-Marianne Karlsen; det er en livsstil at være centerdirektør

-Munkebo Kro laver luksusmad til kræsne ganer - I samarbejde med Carizma er maden lavet med en fedtenergiprocent på under 30.

-Poweryoga: hårdt, men godt

Carizma er i øvrigt på gaden hver måned nu, og fra den 22. januar vil der tv-reklamer for det nye magasin på TV3.

Pdf-filer af opslag fra magasinet (f.eks. modelkonkurrencen, forsiden af Carizma, modeopslag eller portræt af Pia Brændstrup) kan enten rekvireres hos Pressport eller Carizma på [email protected] eller hos pressport.dk.

Hvis I ønsker et magasin tilsendt, så send en mail på [email protected].

Med venlig hilsen

Carizma

Pia Brændstrup
Ansvarshavende chefredaktør

Kontakter


Emner


Kultur