MODE-MAGASINET fejrer 1 -års jubilæum
Pressemeddelelse december 1, 2005 LivsstilMed udgivelsen af december udgaven fejrer gratis magasinet MODE-MAGASINET 1-års jubilæum og stadfæster dermed en betragtelig succes for både kunder, forbrugere og læsere. Magasinet er vokset fra 70 til 264 farvestrålende trendssider efter bare seks udgivelser og er i dag det ubetinget største danske modeblad på markedet.
Idéen til dette helt nye koncept er baseret på butikkernes eget valg af enkeltstående modevarer opbygget med vægt på et grafisk lækkert og eksklusivt design.Idé og initiativ kommer fra grafiker Rina Mardahl og marinebiolog Peter Andreassen og opstod spontant på en café i det indre København. De har begge interesseret sig brændende for nye trends i årevis og mente, at der manglede et modebaseret luksusblad som læseren havde mulighed for at shoppe direkte efter. MODE-MAGASINET er derfor ikke bare en gratis inspirationskilde til den købeglade og mode bevidste læser, men et reelt opslagsværk med en udvidet forbrugerservice.
MODE-MAGASINETs kernefokus er de tilgængelige produkter i det modeskønne København og at skabe en umiddelbar kontakt mellem kunden og butikken. At idéen var god, er i dag hævet over enhver tvivl. Mange butikker mærker effekten i en sådan grad, at varerne bliver revet ned fra hylderne, så snart et nyt nummer af MODE-MAGASINET er på gaden. De har måtte sætte ekstra produktioner i gang, genbestille store varepartier eller, slet og ret, krybe til korset og melde totalt udsolgt.
Rina Mardahl og Peter Andreassen er så bidt af MODE-MAGASINETs succes, at de for nylig lancerede endnu et nyt, ekslusivt koncept. BØRNE-MAGASINET, som er skåret over samme skabelon som MODE-MAGASINET for voksne, henvender sig til forældre med børn i alderen 0 - 14 år. Bladet blev modtaget med glæde af både børn og forældre men gav også anledning til ramaskrig i visse kredse og blev, af samme årsag, hurtigt et spændende om end rødglødende indslag i nyhederne. Og der er flere magasiner på vej.
MODE-MAGASINET er stolte over den rivende udvikling, og af de mere end 1000 lækre og farvestrålende modesider, de første seks udgivelser har medført. - Vi ser frem til at dele de næste mange tusinder af sider med kunder og læsere i de kommende år, siger Chef redaktør og medejer Rina Mardahl.
Rina Mardahl kan kontaktes på 39 90 80 73 for yderligere information. Se også vedhæftede PDF
MODE-MAGASINET
Baunegårdsvej 9
2820 Genfofte
Telefon 39 90 80 73
[email protected]
Emner
Livsstil