Mediehus hædres
Pressemeddelelse november 28, 2005 KulturSjællandske Medier A/S får Næstved Erhvervspris 2005
Multimediehuset Sjællandske Medier A/S har i dag modtaget Næstved Erhvervspris 2005. Prisen gives hvert år til en lokal virksomhed, der har udmærket sig særligt i det forløbne år.Branchemæssigt har Sjællandske Medier A/S fået meget stor anerkendelse både nationalt og internationalt, fordi den har formået at bevare og især udvikle sin medievirksomhed på sådan måde, at den i dag rummer alle former for mediaproduktioner. Virksomheden beskæftiger ca. 200 medarbejdere.
Tidligere var avisen en traditionel medievirksomhed med dag- og ugeblade, men omkring 2001 blev strategien ændret. Tiden var til at inddrage flere medier, og det blev til både lokal radio og tv samt net-aktiviteter. Adm. direktør Torben Larsen var elev på avisen i 1964, og har siden været inden for bladbranchen for så at vende tilbage til Sjællandske Medier A/S i 2001 som adm. direktør.
I oktober i år fik avisen navneændring til Sjællandske Den fik også nyt format (tabloid) og helt nyt moderne design.
Før var der 2 aviser, nu er der 6 lokale aviser passende til hver af de nye kommuner. Der lægges meget vægt på det lokale fundament.
Mediehuset etablerede sidste år en fælles nyhedsdisk, hvor nyhedsstrømmen fordeles til de enkelte medier.
Redaktionerne arbejder på tværs af medierne, så historien dækkes i egen radio, tv, lysavis og i dagbladene.
Den lokale radio SLR er en kæmpe succes. Den dækker det meste af Syd- og Vestsjælland.
- Vi forsøger at være det demokratiske omdrejningspunkt i lokalsamfundet, så vi er meget stolte af, at få den lokale anerkendelse som erhvervsprisen repræsenterer, siger Torben Larsen.
Yderligere informationer fås hos Sjællandske Medier A/S på 72 45 11 00. Læs mere om Næstved på www.naestved.dk www.nynaestved.dk www.naestved-erhverv.dk
Kontakter
Charlotte Andersen
Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S✉ cha@n****************** Vis...
☎ 55 78****** Vis...
http://www.naestved-erhverv.dk
Emner
Kultur