PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/medarbejderne-overtager-promecon-afdeling-198

Medarbejderne overtager Promecon-afdeling

Pressemeddelelse august 4, 2003 Humanitær

Promecons afdeling i ølstykke overtages af medarbejderne og to eksterne investorer. Afdelingen videreføres under navnet Rustfri Partnere as.



Promecon er blandt landets førende inden for løsninger i stål til bygninger og broer, tanke, rør, industriservice, offshore, procesudstyr. Virksomhedens strategi er at udvikle forretningsområder overalt på det skandinaviske marked.

Som led i denne strategi har virksomheden valgt at fokusere på kernekompetencerne projektering, projektstyring og montage af alle typer stålkonstruktioner samt service.

I den forbindelse udskilles afdeling i Ølstykke, der producerer rustfri tanke. Afdelingen videreføres som selvstændig virksomhed i nyt regi.

- Det er med stor tilfredshed for Promecon såvel som for Ølstykke-afdelingen, at jeg kan informere om, at medarbejdere sammen med 2 eksterne investorer har overtaget afdelingen. Alle ansatte i Ølstykke overgår til det nye selskab, fortæller administrerende direktør Søren Evald Korsgaard Kristensen, Promecon as.

Samarbejde
Ib Lyng er direktør for det nye selskab, der har fået navnet Rustfri Partnere as.

Det er aftalt, at Promecon og Rustfri Partnere fremover vil samarbejde, hvor det forretningsmæssigt er fordelagtigt.

Promecons kompetence inden for procesudstyr er uændret og vil fremover blive varetaget af Frank Sørensen.

- Promecon ønsker Rustfri Partnere as god vind i sejlene og ser frem til det fremtidige samarbejde, slutter Søren Evald Korsgaard Kristensen.



Yderligere oplysninger:
Søren Evald Korsgaard Kristensen
Administrerende direktør
Promecon as
Direkte telefon 79247560 mobil 40175131

Ib Lyng
Direktør
Rustfri Partnere as.
Direkte telefon 47180028 mobil 40152884


Promecon as
Promecon as har 400 ansatte. I 2002 havde virksomheden en omsætning på 500 mio. kr. og et resultat på 12 mio. kr. Den internationale omsætning er ca. 100 mio. kr. Promecons kernekompetence er projektering, projektstyring og montage af alle typer stålkonstruktioner samt service. Virksomhedens betragter skandinaven som sit naturlige hjemmemarked.


Rustfri Partnere as
Rustfri Partnere as beskæftiger 35 medarbejdere, og den årlige omsætning er på 20 mio. kr. Virksomheden producerer rustfri tanke.

Kontakter


Emner


Humanitær