Medarbejdere går til filmen for at tiltrække nye kolleger
Pressemeddelelse november 23, 2007 ErhvervDanske firmaer oplever markant flere ansøgninger til ledige stillinger, når der benyttes jobfilm, hvor virksomheden præsenterer sig visuelt
- Det seneste år har vi koncentreret os om at producere jobfilm til Internettet, og vi stiler efter at forblive Danmarks førende på området. Kunderne oplever en større og mere målrettet ansøgerskare, som allerede inden samtalen har taget stilling til, om virksomheden svarer til deres behov. Vores kunders gode erfaringer ved at benytte jobfilm til at rekruttere medarbejdere bekræfter, at vi står stærkt, siger Allan Kofoed.
Kunderne hos Genmedia melder tilbage, at filmene har gavnet rekrutterings processen væsentligt på flere områder, og job ansøgerne mener, det er en genial måde at tiltrække sig deres opmærksomhed.
Jobfilm brander virksomheden
Jobfilmene lægges på kundens egen hjemmeside, på jobportaler og evt. på YouTube, hvor den samtidig brander virksomheden som foregangsmand inden for IT og multimedie.
Genmedia har succes med et koncept, der består af separate filmiske sekvenser, der let kan sættes sammen og målrettes til skiftende formål.
- I en jobfilm vælger vores kunder typisk at bruge de to sekvenser, som beskriver virksomheden og karriere mulighederne. Tredje sekvens er en beskrivelse af jobbet og de kommende kolleger. Altså en målrettet information til interesserede ansøgere, siger Allan Kofoed.
- Specielt den yngre generation er flasket op med visuel kommunikation, og det bør både virksomhederne, rekrutteringsbureauerne og jobportalerne forholde sig mere professionelt til, forklarer Allan Kofoed.
Jobfilm er blot 1 af 8 konceptpakker fra filmproduktions selskabet Genmedia. På samme måde kan virksomheden få produceret salgsfilm, virksomhedsportrætter, miljøbeskrivelser og lignende ved at sammenstykke film-sekvenserne.
Kolleger deltager
Særligt jobfilmene kræver deltagelse af virksomhedens ansatte, og det er for langt de fleste en positiv og anderledes oplevelse, der øger fællesfølelsen på arbejdspladsen.
- Vi arbejder målrettet efter filmens storyboard og instruerer deltagerne en smule, men der skal også være plads til, at deres personlighed slår igennem, så jobsøgerne har noget at forholde sig til. Da vi benytter professionelt broadcast udstyr, er det en oplevelse i sig selv for de ansatte, og de oplever optagedagen som en slags event, siger Allan Kofoed.
Jobfilm kan ikke stå alene, de er et supplement til den øvrige rekruttering. Et supplement, som virksomheder, der gerne vil differentiere sig fra konkurrenterne, bruger mere og mere, oplever filmproduktions-selskabet.
Genmedia deltager aktivt i et samarbejde med Jobindex, en af de førende jobportaler på Internettet, om at øge fokus på den ekstra indsats, det kræver at tiltrække medarbejdere i dag.
Emner
Erhverv
I jagten på nye medarbejdere vælger flere og flere virksomheder at lade Genmedia give et indtryk af arbejdspladsen via en jobfilm.
Hent | 1,62 MB | 1920 x 2560 | .jpg