Masu Planning vinder konkurrence om Rosendals Torv i Uppsala
Pressemeddelelse februar 26, 2025 MASU Planning Rosendals Torv Uppsala Landskabsarkitektur ByduviklingMasu Planning, Bjerking og Lighting Design Collective har vundet konkurrencen om udformningen af Rosendals Torv i Uppsala Sverige.
Uppsala Kommune har udpeget ’Gläntan – en naturlig mødeplads for alle’ som vinder af konkurrencen for den fremtidige udformning af Rosendals Torv i Uppsala, der er Sveriges fjerdestørste by.
Masu Planning, Bjerking AB og Lighting Design Collective står bag vinderprojektet, som resulterer i et hyggeligt og levende torv med fokus på grønne områder, fyldt med aktiviteter og bygget med en stor andel af genbrugsmaterialer. Torvet bliver omgivet af gader med butikker, underholdning, bibliotek, sportshal og en aktivitetsbygning og bliver hjertet i et af Sveriges mest innovative boligområder.
Arkitektkonkurrence med fire teams
I efteråret 2024 udskrev Uppsala Kommune sammen med Sveriges Arkitekter en arkitektkonkurrence for udformningen af det fremtidige Rosendals Torv. Efter en prækvalifikationsrunde blev fire udvalgte arkitektteams inviteret til at udforme det 5.000 kvadratmeter store område med udgangspunkt i en række ønsker, der blandt andet var kommet frem via idéer fra Uppsalas borgere.
Juryen, der består af repræsentanter fra Uppsala Kommune og Sveriges Arkitekter, har bedømt konkurrenceforslagene ud fra arkitektonisk kvalitet, genanvendelse og klimatilpasning, tilgængelighed og tryghed, nytænkning omkring social bæredygtighed samt bygbarhed.
Genbrug og grønne strukturer går hånd i hånd med sociale værdier
Elisabet Jonsson er stadsgartner og jurymedlem fortæller om baggrunden for udpegelsen af vinderprojektet.
”Juryen har vurderet fire virkelig gennemarbejdede bidrag. Gläntan skiller sig ud med en klar og velafbalanceret idé, der kombinerer parkens bløde former med en afslappet elegance. Torvet bliver et hyggeligt sted, der rummer alt fra kulturevents og udendørsservering til små, intime mødesteder. Her går genbrug og grønne strukturer hånd i hånd med sociale værdier,” udtaler Elisabet Jonsson.
Juryens motivation for udpegelse af vinderprojektet lyder:
”Forslaget er gennemarbejdet og overbevisende med sin logiske opbygning, der balancerer godt mellem et torv og en grøn, urban oase. Den åbne plads foran Multihuset går naturligt over i en blødere og grønnere form mod de omkringliggende gader og pavillonen. Gläntan er skabt med en afslappet elegance, sikker formsans i brugen af genbrugsmaterialer og velstuderede detaljer i materialernes samspil. Forslaget kombinerer på en smuk måde de frie former, der minder om skovens rum med torvets faste og fleksible overflader.”
Rosendals Torv bliver et rum for både større og mindre formelle begivenheder, samtidig med at det understøtter en velfungerende og inspirerende hverdag – præcis som en dagligstue. Det er programmeret, så det både kan være dynamisk og roligt, så alle kan finde et sted, der passer til deres specifikke behov for dagen, uanset om brugerne ønsker at være aktive eller slappe af.
Landskabsprojekt i historisk vidensby
Maling Blomqvist, partner hos Masu Planning, forklarer hvordan vinderprojektets navn hænger sammen med teamets vision for Rosendals Torv.
”Gläntan betyder lysning og vores vision har været skabe et trygt, bæredygtigt og inkluderende byrum i form af en multifunktionel og robust mødeplads. Et naturligt mødested med masser af beplantning, og som adresserer klimaudfordringerne med blandt andet håndtering af regnvand og en stor andel af genanvendte materialer, der nedsætter projektets samlede klimaaftryk. Som landskabsarkitekt er det også en særlig ære at arbejde i Uppsala, der er en historisk vidensby og hjemby for den kendte botaniker Carl von Linné, der er ophavspersonen bag det moderne system for navngivning af planter,”fortæller Malin Blomqvist.
”Nu glæder vi os til det videre arbejde med resten af teamet og repræsentanter fra Uppsala Kommune,”afslutter Malin Blomqvist.
Næste trin
Nu skal vinderforslaget viderebearbejdes og justeres inden byggestart, som er er planlagt til foråret 2026.
FAKTA Rosendals Torv
’Gläntan – en naturlig mødeplads for alle’ er vinderprojekt i konkurrence udskrevet af Uppsala Kommune i samarbejde med Sveriges Arkitekter om udformningen af Rosendals Torv i Uppsala.
Team: Masu Planning, Bjerking og Lighting Design Collective
Klient: Uppsala Kommune
Areal: 5.000 kvadratmeter
Periode: Konkurrence 2024, offentliggørelse af vinder 2025. Byggestart forår 2026.
Billedtekster:
Rosendals Torv 01: Rosendals Torv bliver et naturligt mødested for alle. Rendering: Masu Planning.
Rosendals Torv 02: Det kommer både plads til aktiviteter og rekreation på det fremtidige Rosendals Torv. Rendering: Masu Planning.
Rosendals Torv 03: Plantegning af Rosendals Torvs fremtidige udformning.
Kontakter
Malin Blomqvist
PartnerMASU Planning
✉ malin***************** Vis...
☎ 61 69****** Vis...
https://www.masuplanning.com/
Maria Schelin
PresseansvarligUppsala Kommune
✉ maria******************* Vis...
☎ 0046************** Vis...
http://www.uppsala.se
Emner
MASU Planning Rosendals Torv Uppsala Landskabsarkitektur Byduvikling