PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/manglende-handicap-politisk-bev%C3%A5genhed-5600

Manglende handicap-politisk bevågenhed

Pressemeddelelse juli 2, 2008

En øget handicap-politisk bevågenhed vil betyde, at personer med psykosociale handicap fremover vil opleve, at deres handicap i stedet for at antage en livsvarig karakter vil være midlertidigt, periodisk eller længerevarende.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg har fremsat forslag om faste tids terminer for genvurdering af tildelt førtidspension.  Sådanne faste terminer vil have en for mange unødigt belastende effekt. Hvilket i værste fald kan medføre en forværring af deres såvel psykiske som fysiske tilstand. Og være direkte ødelæggende for eventuelle Recovery forløb.

Forslaget fremsættes samme dag, som den lov der sikrer, at personer der fik tildelt førtidspension inden 1. januar 2003, fremover har frit lejde. Dvs. ikke kan miste førtidspensionstildelingen, men få gjort pensionen hvilende i forbindelse med selvforsørgelse ved job. Vi forventer, at dette frie lejde fastholdes uændret.

Gældende lovgivning giver allerede mulighed for, at det ved tildeling af førtidspensionen besluttes at genvurdere tildelingen på et fastsat tidspunkt.

Vi mener, at man både før og efter evt. tildeling af førtidspension, bør have helt andre muligheder for at opnå handicap kompenserende ydelser. Mennesker med psykosociale handicap har alt for længe været en overset gruppe i samfundet. En accept af de former for handicap, som personer med psykiske lidelser oplever i hverdagen, er en forudsætning for, at kunne vende tendensen til, at flere og flere personer med psykiske lidelser udelukkes fra det ordinære arbejdsmarked og erhvervsuddannelse.

Der er brug for at udvikle og benytte studiestøttende miljøer og ordninger med personlig assistance, sociale mentorer mv. Der er brug for rimelig tilpasning af såvel uddannelsesmiljøer som arbejdspladser, så mennesker med psykiske lidelser opnår optimale muligheder for recovery og inklusion.

En øget handicap-politisk bevågenhed vil betyde, at personer med psykosociale handicap fremover vil opleve, at deres handicap i stedet for at antage en livsvarig karakter vil være midlertidigt, periodisk eller længerevarende.

LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere.

Hanne Wiingaard 55 50 01 51 og Steen Moestrup 28 22 27 65

Kontakter