Linealer af majs!
Pressemeddelelse april 28, 2009 ErhvervDen grønne bølge er over os, og nu er tiden også kommet til linealerne.
De fleste af os har haft en grøn lineal i hånden, men nu er de blevet rigtigt grønne. Det er nemlig nu lykkedes, at få omdannet majsstivelse til et granulat, der har de samme egenskaber som plastic. Det betyder så, at man nu kan lave produkter af majsstivelse, som før blev lavet af plastic.
CO2
Ved at lave plastprodukter af majsstivelse reduceres CO2 udledningen. Majs opsuger CO2 under væksten via fotosyntesen og har derfor en gavnlig virkning på naturens kredsløb. Under produktionen af såvel granulat som færdige produkter, bruges der væsentligt mindre energi, hvilket også er positivt. Når man bortskaffer disse plastprodukter af majs, kan de i princippet granuleres og komposteres, og ikke vil have nogen negativ påvirkning på miljøet. Almindeligt plastic, som jo er baseret på olie, kan ikke komposteres. Når man smider plast væk, bliver det derfor oftest brændt og afgiver derved CO2. Hvis man brænder en lineal af majs afgiver den naturligvis også CO2 ved forbrændingsprocessen, men det er så lkompenseret af den CO2 planten har optaget under væksten.
Processen
Når en majs vokser i solen omdannes sukker til naturlig stivelse. Når man skal lave plastic af majs, går man så bare den modsatte vej! Stivelsen i majsen omdannes til sukker via kogning og findeling, og sukkeret gæres efterfølgende, så mikroorganismer omdanner sukkeret til en slags mælkesyre, som først danner monomerer og derefter polymerer. Når man først har dannet polymerer er det ligetil at lave granulat med plastic-egenskaber.
Kan man spise linealerne?
I princippet ja, men det kræver usædvanligt gode tænder og en fantastisk fordøjelse! Vittigheden med svaret går allerede: "Ja, sagtens. Men lægen anbefaler maksimalt 2 linealer og en vinkelmåler om dagen!" Vi vil dog ikke anbefale linealerne som tilbehør til lørdagsbøffen, selvom de er 100 % naturprodukter.
Udbredelse
Udbredelsen af produkter lavet af majs er endnu ganske sparsom, men der er ingen tvivl om at den stigende efterspørgsel efter naturlige og biologisk nedbrydelige produkter vil stige markant i de kommende år. Lineal-sortimentet i majs er således det første på verdensmarkedet, og er i øvrigt dansk fremstillet på virksomheden Linex A/S i Tåstrup ved København.
Fås hos de fleste kontorforsyninger og boghandlere.
Emner
Erhverv