PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lessor-investerer-i-innovativ-vagtplanl%C3%A6gning-4585

LESSOR investerer i innovativ vagtplanlægning

Pressemeddelelse november 19, 2007 Erhverv

Danmarks førende leverandør af IT-systemer til håndtering af løn, tid og HR, investerer i den danske iværksætter eGruppe ApS. På kort tid har eGruppe markeret sig som en stærk leverandør af innovative og brugervenlige IT-løsninger til vagtplanlægning.

IT-virksomheden LESSOR A/S har pr. 12. november 2007 købt en bestemmende ejerandel af eGruppe ApS. Overtagelsen af ejerandelen sker med virkning fra 1. november 2007.


Vejle-virksomheden eGruppe ApS er stiftet af tre iværksættere; Jeppe Haugstrup, René Laursen og Thomas Forman. De er alle fortsat en del af ejerkredsen. Sammen har de tre udviklet et innovativt vagtplansystem og desuden haft succes med at levere det til en stærkt stigende kundekreds. At LESSOR A/S nu indgår i ejerkredsen vil sikre at eGruppe fremover kan få en synergieffekt som sikrer en hurtig og kontinuerlig vækst.


"eGruppes kunder har efterspurgt mulighed for at videregive timeoplysninger genereret fra tids- og vagtplansystemet direkte til et lønsystem, som kan forestå skatteberegning m.v.. Med LESSOR har vi fundet den helt rigtige samarbejdspartner; en veletableret og seriøs virksomhed med stort kundegrundlag og mange års erfaring i både Danmark, Norge og Tyskland. En virksomhed vores kunder har stor tillid til" siger Jeppe Haugstrup fra eGruppe ApS.


LESSOR A/S direktør Carsten Fich ser også synergieffekten som væsentlig årsag til at gå ind i markedet for vagtplanlægning; "LESSOR's kunder får nu mulighed for en samlet løsning fra vagterne planlægges til medarbejderne modtager en lønspecifikation. eGruppe har udviklet en innovativ løsning, og vi ser frem til at bidrage til den fortsatte udvikling".



eGruppe ApS er en ung dansk iværksættervirksomhed som udvikler IT-systemer til vagtplanlægning.


LESSOR A/S har siden 1972 udviklet og markedsført systemer til håndtering af løn, tid og HR. LESSOR A/S har hovedkontor i Allerød og afdelinger i Vejle og Silkeborg. Datterselskab i Tyskland blev etableret i 1989.


Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte direktør Carsten Fich, LESSOR A/S, tlf. 4816 6000.

Kontakter


Emner


Erhverv