PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lars-larsen-skriver-selvbiografi-og-sender-den-til-danskerne-495

Lars Larsen skriver selvbiografi - og sender den til danskerne

Pressemeddelelse marts 20, 2004 Erhverv

"Go daw jeg hedder Lars Larsen, jeg har et godt tilbud" er Lars Larsens personlige hilsen og tak til sine kunder. Derfor sendes den til alle danske husstande i den kommende uge. Det bliver til et oplag på over 2,4 mio. eksemplarer. Velsagtens landets største bogudgivelse nogensinde.

Larslarsen

Dyne Larsen gør status efter 25 års succes som selvstændig købmand og iværksætter og fortæller om de begivenheder og værdier, der har præget ham og hans virksomheder. Lars Larsen har selv skrevet bogen og afslører hermed en helt ny side af sig selv.

Han beretter ærligt om sin opvækst som den yngste af en børneflok på fire, hvor faderen døde, inden lille Lars blev født. Moderen måtte skaffe til dagen og vejen som blandt andet slik mutter. Han røber også, at han gerne ville have været skolelærer, men broderen fik ham overtalt til at gå i lære i en forretning i Thisted. Handelstalentet fornægter sig ikke, da han besøger Frøslev Lejren. Han møder kærligheden til bal på Ydby Kro i Thy, og gifter sig med Kris og får to børn. Sammen tager de chancen og investerer alt i hans drøm om at skabe en kæde af lavpris butikker. Lille, nordjyske Vodskov Bank tog risikoen og bakkede ham op sammen med et par kreditvillige madras og dyneleverandører. Det blev til Jysk Sengetøjslager. Den første butik åbnede den 2. april 1979 på Silkeborgvej i Århus Vest, hvor den i øvrigt stadig ligger. Siden gik det som bekendt - stærkt. Epokegørende tv-reklamer gjor-de ham hurtigt kendt i det ganske land. Som iværksætter kastede han sig på et tidspunkt over rejse-branchen med Larsen Rejser dog uden den store succes. Og så slås det fast, at han faktisk hedder Lars Larsen. Alt dette og meget meget mere står at læse i selvbiografien.

Det er takket være kundernes loyalitet gennem årene, at Lars Larsen af flere betegnes som en af Danmarks mest succesrige erhvervsledere. Derfor er selvbiografien skrevet til kunderne, den danske befolkning. De fortjener at få hele historien med Larsens egne ord. Alle danske husstande modtager den fra på onsdag. Desuden sendes en speciel udgave ud til samtlige medarbejdere i koncernen. Det drejer sig om ca. 6.000. Bogen er derfor oversat til norsk, svensk, finsk, polsk, tjekkisk, tysk og en-gelsk.

Læs om Lars Larsens fantastiske liv og om en mands idérigdom, stædighed og flid, der bl.a. skabte JYSK koncernen med snart 1.000 butikker i 18 lande, en omsætning på over 9. mia. DKK og en med-arbejderstab tæt på de 6.000.

Yderligere oplysninger og eventuelle aftaler om interviews med forfatteren:
Kommunikationschef Kim Nøhr Skibsted
Telefon:89 39 75 00 (hverdage)
Mobil: 40 90 54 93 (weekend)
E-mail: [email protected]

Kontakter


Emner


Erhverv