PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/landsd%C3%A6kkende-advokatk%C3%A6de-sk%C3%A6rper-profilen-3230

Landsdækkende advokatkæde skærper profilen

Pressemeddelelse oktober 4, 2006 Erhverv

ADVODAN tager endnu et afgørende skridt for at realisere strategien Fra forening til forretning. Den 15. september blev foreningen omdannet til et aktieselskab og en ny, trimmet bestyrelse med eksterne medlemmer skal fremover sikre det strategiske fundament for den fortsatte vækst. Hermed bryder kæden med en lang tradition i branchen.

- Vi har med vores slogan i ryggen Fra forening til forretning vilje til vækst gennem udvikling og forandring siden 2004 været i gang med en professionalisering af kæden, hvor vi har fokus på at udvikle og styrke vores medlemmer, så de kan koncentrere sig om at rådgive kunderne. Når vi omdanner foreningen til et aktieselskab og vælger en mindre bestyrelse med ekstern repræsentation, så er det for at tage det næste, afgørende skridt, der skal fremtidssikre kæden som en god og stærk forretning i en branche i rivende udvikling, siger Tom Skovbon, direktør i ADVODAN.

- Selskabsformen sikrer vores brand, og vi mener, at signalværdien for landets største advokatkæde er større i et A/S end i en forening, fortsætter Tom Skovbon.

Omdannelsen af foreningen til et aktieselskab har samtidig været anledning til at ændre bestyrelsen i ADVODAN. Mindre bestyrelse, ny formand og to eksterne medlemmer er valgt.

- Vi ved jo af erfaring, at en professionel bestyrelse med eksterne medlemmer er det, der blandt andet skal til for at sikre udvikling og vækst. Men fordi lovgivningen i dag ikke giver mulighed for, at advokatfirmaer må have andre ejere eller bestyrelsesmedlemmer end advokater, står branchen jo helt uden for den udvikling, der i øvrigt er fremherskende i erhvervslivet. Vi bryder med den tradition i advokatbranchen, da selskabet ADVODAN A/S ikke i sig selv driver advokatvirksomhed, men er ansvarlig for udvikling og drift af advokatkontorerne i kæden. Herved får vi mulighed for at få ekstern inspiration ind i driften af kæden, som medlemmerne så får nytte af, lyder det fra Tom Skovbon, der gerne ser en lovændring på området.

Den nye bestyrelsesformand er advokat Steen Marslew partner i ADVODAN Holbæk, og de eksterne medlemmer er direktør Wenche Strømsnes, Center for Ledelse, og direktør Jens Otto Kjær Hansen, Center for Journalistik og Efteruddannelse. På den måde har ADVODAN fået kræfter ind i bestyrelsen, der professionelt kan sætte fokus på ledelse, kompetenceudvikling og kommunikation.



Fotos af Tom Skovbon og Steen Marslew er vedlagt i trykkvalitet til fri afbenyttelse.

Kontakter


Emner


Erhverv