Lær pressens spilleregler at kende
Pressemeddelelse oktober 5, 2004 KulturBeregnet for erhvervsvirksomheder, organisationer og institutioner arrangerer pressebureauet PressCom et kursus under titlen Brug pressen i markedsføringen. Det finder sted i bureauets hovedkvarter Stenlængegården på Sydsjælland tirsdag den 26. oktober om dagen og onsdag den 3. november om dagen samt torsdag d. 4. november om aftenen med en større synlighed som formål.
Deltagerne vil få et grundigt indblik i den danske medieverden og i, hvordan man håndterer et samarbejde med såvel den trykte som den elektroniske del af pressen. Dag-, fag- og ugeblade, radio og tv samt ikke mindst internettets nyhedstjenester indgår i undervisningen.Programmet omfatter vejledning i at udfærdige den kortfattede pressemeddelelse og de lidt mere detaljerede artikler og kronikker, ligesom kursisterne tilegner sig den omvendte situation hvordan man gebærder sig, når pressen selv henvender sig.
Under kurset præsenteres også Danmarks mest avancerede presseportal, hvor man på få minutter kan udsende et budskab til enkelte eller samtlige danske medier fra sin computer.
Yderligere oplysninger fås hos PressCom på tlf. 55 93 06 93 eller på www.presscom.dk
Kontakter
Emner
Kultur