PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/l%C3%A6kre-sommerretter-med-den-skaldede-kok-og-hot-wok-1482

Lækre sommerretter med Den Skaldede Kok og Hot Wok

Pressemeddelelse juni 27, 2005 Helse

Carsten Olsen, bedre kendt som Den Skaldede Kok fra tv-kanalen DK4, har taget hul på sommerens glæder og har kreeret en række lækre retter til Hot Wok.

Den skaldede kok
”Mulighederne med Hot Wok er uendelige, da maden tilberedes på gasblus, som har tilstrækkelig varmeeffekt til bl.a. at tilberede wokretter perfekt. For at kunne tilberede wokmad på den rigtige måde er det nødvendigt med en kraftig varmekilde og en tynd wokpande. En anden fordel er den trinløse regulering af temperaturen, som betyder, at man hurtigt og nemt kommer i gang” siger Den Skaldede Kok.

Hot Wok sortimentet byder på 2 forskellige gasbrændere. Den originale gasbrænder, som er på 7.000 watt er godkendt til udendørs brug, og købes med en 30 cm. wokpande i carbonstål og gas-kit (slange og regulator). Vejl. udsalgspris for woksættet er 649 kr. En af årets nyheder fra Hot Wok er den eksklusive SILVER gasbrænder, der er på 3.700 watt og som både kan bruges inde og ude, da den har flammeovervågning. SILVER gasbrænderen har desuden piezo-elektronisk tænding. Vejl. udsalgspris for denne er 599 kr.

Som sagt er mulighederne mange med Hot Wok. I sortimentet findes både wok-, grill- og paellapande, som Den Skaldede Kok har lavet opskrifter til. Opskrifterne, sortimentet og forhandlere finder du på www.hotwok.dk. Vi bringer en af de lækre grillopskrifter her. Velbekomme.

Friske jordbær med mascaponecreme

Ingredienser (4 pers.)[/b]
24 jordbær
1 dl rørsukker
4 dl mascapone
1 appelsin
1 spsk flormelis
2 spsk vincotto
8 træspyd  

Fremgangsmåde
Smag mascaponecremen til med saft, revet skal fra appelsinen og flormelis.
Vask jordbærene og kom 3 bær på hvert spyd. Vend jordbærrene på
spydene i lidt vand og rul i rørsukker.
Kom jordbærspydene på grillpanden ved svag varme. Vend spydene forsigtigt. Serveres med cremen og vincotto (i stedet for vincotto kan nedkogt mørk balsamico tilsmagt med flormelis anvendes).
Servér 2 spyd per person.

Emner


Helse