PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/l%C3%A5n-op-til-40-000-kr-hos-imerco-3342

Lån op til 40.000 kr. hos Imerco

Pressemeddelelse november 2, 2006 Helse

Nu behøver du ikke vende om, hvis tegnebogen er tom, og du er faldet for den helt rigtige køkkenmaskine eller gaveide til hjemmet. Imerco tilbyder nu EkspresLån til sine kunder.

Imercojul06
Det er en god service for kunderne, og det er let at administrere, sådan lyder to af de væsentligste grunde til, at Danmarks største isenkramkæde, Imerco, fra mandag 6. november tilbyder EkspresLån fra alle landets Imerco-butikker.

Ordningen betyder, at alle Imerco-butikker kan tilbyde kunderne at låne op til 40.000 kroner. Lånet ansøges og optages hos HandelsFinans, der er en af markedets største udbydere af forbrugslån, men det hele foregår hurtigt og enkelt fra butikken, mens kunden venter.

Kunden udfylder en ansøgning, og butikken sender herefter forespørgslen videre til HandelsFinans. Det foregår elektronisk og senest 15 minutter efter er der svar. Kunden handler, og butikken udbetaler de ekstra penge, der eventuelt er til kunden efter købet.

Når Imerco-kæden nu tilbyder denne nye service til kunderne, så skyldes det dels, at der generelt er en stor efterspørgsel blandt kunder efter gode lånemuligheder. Dels at mange gerne vil have muligheden for at slå til med det samme, når de er inde i butikken og er faldet for udstyr til hjemmet. Og efterspørgslen efter kvalitetsprodukter til hjemmet stiger fortsat.

Imerco-kæden forventer i år samlet en vækst i omsætningen på mellem 8 og 10 procent i forhold til sidste år. Det er ikke mindst mærkevarer og dyrere ting til hjemmet, gaver og kvalitetsprodukter til personlig pleje, der har fanget Imerco-kundernes interesse.

De kommende to måneder er højsæson for Imerco-isenkræmmerne. Op mod en tredjedel af årets omsætning falder i november og december, og alle prognoser peger på, at danskerne går endnu en rekordjul i møde. Imerco-butikkerne er under alle omstændigheder klar. Kædens store julekampagne skydes for alvor i gang i den første weekend af november, hvor mere end 1,8 mio. husstande modtager Danmarks største gavekatalog med isenkramvarer. Her finder du alt hvad hjertet begærer inden for isenkram. Hvad med et sæt af Piet Heins fyrfadsstager til kr. 99,95, spar 159,05. Eller en oval brødkurv fra Bodum også til kr. 99,95, spar 199,05.

(fakta)
HandelsFinans har været på markedet siden 1987. HandelsFinans er et finansieringsselskab, der yder hurtige lån til private kunder i samarbejde med varehuse og butikker over hele landet.
www.handelsfinans.dk

Imerco er Danmarks største isenkramkæde med godt 140 butikker over hele landet. Kædens butikker sælger udstyr til køkken og alrum, gaveartikler og el-produkter.
www.imerco.dk

Emner


Helse