Kunsten at opleve hovedstaden
Pressemeddelelse juli 7, 2003 KulturSpændende helhedsoplevelser med scenekunst, samvær og selvforkælelse i centrum.
Dette er opskriften for det samarbejde, der nu etableres mellem kulturlivet og turismeerhvervet i bestræbelserne på at tiltrække kulturinteresserede turister til København fra nærmarkederne primært fra resten af landet. Intermezzo kulturoplevelser er den samlende kraft mellem bl.a. Cimber Air og Arp-Hansen Hotel Group på turismesiden og dance diffusion m.fl. på kultursiden. Sidstnævnte varetager turnevirksomheden for en række danske koreografer og kunstnere fra relaterede områder - heriblandt Kitt Johnson - modtageren af årets Reumert, Ari Rosenzweig, som flere gange har vundet konkurrencen Dansolution, samt teatermageren Claus Damgaard.Hvor eksempelvis Copenhagen Eventures satser på at få store begivenheder til hovedstaden, vil Intermezzo kulturoplevelser satse på alle de spændende tiltag indenfor scenekunsten og det øvrige kulturliv, som allerede foregår i byen store som små.
I konceptudviklingen er der taget højde for, hvad både kulturbrugere og turister efterspørger; nemlig velvære, inspiration og samvær.
VELVÆRE i form af et godt sted at bo, god mad og tips til, hvor man finder de hyggelige caféer og restauranter.
INSPIRATION i form af helhedsoplevelser, som foruden scenekunst indeholder foredrag, workshops eller rundvisninger til fornøjelse og forståelse. Oplevelser som man kan tage med hjem i bagagen som gode minder og input til dagliglivet.
Tid til at VÆRE SAMMEN om fælles interesser med vennerne, kæresten eller kollegerne.
Når vi planlægger det enkelte arrangement, ligger det os meget på sinde at finde en balance mellem den kunstneriske integritet og opfyldelsen af kulturturistens behov. Således får den enkelte forestilling lov til at komme til udtryk på sine egne præmisser mens vores gæsters oplevelse af den kunst de har set underbygges af workshops, rundvisninger, samtaler med kunstnerne og andre formidlingsaktiviteter.
En forestilling tre kulturoplevelser
De fleste forestillinger og andre kulturbegivenheder giver mulighed for oplevelser og inspiration på flere forskellige måder. Det afhænger helt af tilskuernes interesser og forudsætninger. Dette har vi eksempelvis taget højde for i forbindelse med Commandanten, som får premiere i Assistens Kirkegårds kapel sidst i august.
Commandaten af Claus Damgaard er en scenisk indlevelse i (og udlevelse af) hvad der sker i mødet mellem Søren Kierkegaard og den sanseligt eksplosive ungmø, Regine Olsen, der viser sig at indeholde meget dybere kræfter end Søren Kierkegaard havde kunnet forudse.
Med Commandanten som omdrejningspunkt, har vi skabt tre weekendarrangementer med hver sit tema:
Operette ⁄ opera Operette-galla med Bo Boje Skovhus
5. 7. september 2003
Rejsebeskrivelse: http:⁄⁄www.intermezzo.as⁄filer⁄arr⁄303_skovhus.html
Filosofi At forholde sig til døden at vælge livet
12. 14. september 2003
Rejsebeskrivelse: http:⁄⁄www.intermezzo.as⁄filer⁄arr⁄302_doeden_livet.html
På opdagelse i Guldalderen Guldalderen i København
26. 28. august 2003
Rejsebeskrivelse: http:⁄⁄www.intermezzo.as⁄filer⁄arr⁄304_kunst_guldalderen.html
Praktisk information
Intermezzo kulturoplevelser udbydes i første omgang til grupper. Skræddersyede arrangementer skræddersys til foreninger, klubber og andre kulturinteresserede og til firmaer, der vil supplere deres møde eller firmaudflugt til København med en spændende kulturoplevelse. Individuelle gæster kan reservere on-line fra starten af august 2003.
Der flyves med Cimber Air fra lufthavnene i Aalborg, Karup, Århus, Sønderborg, Rønne til København t⁄r.
Hotelophold på et af Arp-Hansen Hotel Groups 9 hoteller i København.
Kontakter
Peter Jentzsch
Intermezzo kulturoplevelser✉ pj@in*********** Vis...
☎ 23 82****** Vis...
http://www.intermezzo.as
Emner
Kultur