Kunsten at investere i kunst & Kunsten at leve det gode liv
Pressemeddelelse april 3, 2008 KulturTo spændende foredrag af Ole Lindboe og Marianne Zerlang
Kom til en spændende foredragsaften i Per Hillo's atelier i Slagelse
Torsdag d. 10 april kl. 17.00 til kl. 19.00
Kunsten at investere i kunst! Foredrag af Ole Lindboe
Kunsten at leve det gode liv! Foredrag af Marianne Zerlang Danske Bank
Arrangementer afholdes i samarbejde med Danske Bank hvorfra socialrådgiver Marianne Zerlang kommer og holder sit foredrag "Kunsten at leve det gode liv". Ole Lindboe, redaktør af Magasinet Kunst og forfatter til en lang række kunstbøger, redaktør af TV-programmet "Kunst i Øjet", har som ekspert fulgt udviklingen i mange år. Han giver i et underholdende foredrag sit bud på, hvordan man kan investere i kunst.
Kunstmarkedet eksploderer i disse år. Flere mennesker end nogensinde køber kunst, og udviklingen er global. I lande som Kina og Indien og i store dele af Sydamerika vokser kunstinteressen også blandt mere almindelige mennesker og det er med at at skubbe priserne på international kunst op. I Danmark har det stigende velfærd (og friværdierne) givet markedet et enormt løft. Men hvordan køber man kunst, hvis man også vil sikre sig, at "investeringen" holder? Det er der faktisk "spilleregler" for. Man skal som kunstner helst udstille/sælge til udlandet. Man skal sælge til de rigtige samlere og udstille på de rigtige gallerier!
Det er blot nogle af kriterierne. Auktionspriser betyder også noget. Men markedet kan manipuleres - og der sker meget mere i kulisserne end den almindelige kunstkøber kan iagttage.
Kontakter
Emner
Kultur