Kredsløbspatienter lades i stikken

Pressemeddelelse maj 30, 2005 Helse

Ny vejledning til læger om kredsløbssygdom skal hjælpe underbehandlet patientgruppe med livstruende sygdom

- Der har været tradition for at sige, at har man åreforkalkning uden for hjertet, så er det ikke farligt. Men åreforkalkningen er farlig, selv om den ikke har givet symptomer i hjertet endnu. Derfor er mange kredsløbspatienter i dag reelt underbehandlede, siger overlæge dr. med. Henrik Sillesen, der er en af hovedmændene bag en ny vejledning om, hvordan kredsløbspatienter bør behandles i sundhedssystemet.

Den ny behandlingsvejledning for patienter med åreforkalkning uden for hjertet drejer sig om en sygdom, der er lige så dødelig som hjertesygdom, men i praksis mere lumsk fordi der ingen symptomer er fra hjertet. Derfor bliver sygdommen ikke taget alvorligt nok i lægeverdenen, mener en række lægefaglige selskaber, som står bag vejledningen, der i dag udsendes sammen med Ugeskrift for Læger.
De seneste års forskning har vist, at dødeligheden af kredsløbssygdomme er af mindst samme størrelsesorden som hjertesygdom, men behandlingen af patienterne er meget ringere, fordi lægerne ved for lidt om sygdomme i kredsløbet.
Perifer åreforkalkning, som åreforkalkning uden for hjertet også kaldes, giver oftest symptomer fra benene. Patienter oplever, at det gør ondt at gå, og der kan opstå sår, der ikke vil hele eller i sidste ende koldbrand. Er symptomerne meget alvorlige, kan man operere, men ni ud af ti patienter behøver ikke operation.

- For langt de fleste er forebyggelse og medicinsk behandling det vigtigste, og det er netop her, behandlingssystemet har svigtet. Patienterne har brug for hjælp til at lægge deres vaner om og for at få den rigtige medicin, siger Henrik Sillesen, der også er formand for Karkirurgisk Selskab og næstformand i Hjerteforeningen.
Patienter med åreforkalkning skal slukke cigaretten, lægge deres kost om og gå meget. Derudover er det nødvendigt med blodfortyndende medicin og for mange også kolesterolsænkende medicin.

Dansk Karkirurgisk Selskab har taget initiativ til behandlingsvejledningen, og i samarbejde med ni andre specialeselskaber er der udarbejdet retningslinier for såvel forebyggelse og behandling, herunder hvornår patienterne bør henvises til specialistvurdering.

Udgivelsen af behandlingsvejledningen er støttet af Hjerteforeningen og Landsforeningen til Bekæmpelse af Kredsløbssygdomme.

Bag vejledningen står: Dansk Karkirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Kardiologisk Selskab, Dansk Karkirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicin, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Ortopædisk Selskab, Dansk Radiologisk Selskab, Dansk Selskab for Sårheling og Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase.

Yderligere oplysninger fås hos:

Henrik Sillesen, ledende overlæge, dr.med. Karkirurgisk afd, Rigshospitalet og
formand for Dansk Karkirurgisk Selskab og næstformand, Hjerteforeningen, 40159550

Emner

---

Helse