PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/konsulentfirmaet-andersen-bj%C3%B8rnskov-skifter-navn-til-manova-a-s-5270

Konsulentfirmaet Andersen & Bjørnskov skifter navn til MANOVA A/S.

Pressemeddelelse april 30, 2008 Erhverv

Fra 1. maj 2008 skifter Andersen & Bjørnskov navn til Manova A/S og flytter samtidig til nye lokaler med højt til loftet og plads til udvikling.

Siden 1996 har Andersen & Bjørnskov været en af de førende virksomheder inden for tiltrækning og udvikling af unge. Firmaet har de seneste år haft en vækstrate på over 100 procent og er to år i træk blevet kåret til gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen. Den positive udvikling skaber behov for bedre og større rammer, og derfor får firmaet 1. maj ny adresse, en professionel bestyrelse og nyt navn.


MANOVA - en sammentrækning af det engelske HUMAN og det latinske NOVA - står for fornyelse af menneskelige ressourcer.


MANOVA's direktion har også ansat en professionel bestyrelse for at fastholde de gode resultater. Bestyrelsen består af Vincent Bech, International direktør i Veolia Transport; Gitte Mandrup, tidligere HR-direktør på TV2; Bent Bang Jensen, stifter af Cultivator; Direktør Lars Perch Nielsen fra MVI og Christian Bruun Jensen, salgsdirektør i MANOVA


MANOVA's faste kunder inden for teambuilding, introprogrammer og ledelsestræning er blandt andre Novo Nordisk, A.P.Møller-Mærsk og Danske Bank. Desuden er job og uddannelsesmesserne UddannelsesKararvanen og Karrieredagene nogle af MANOVA's vigtigste aktiviteter.


MANOVA's nye adresse bliver Ragnagade 7,1.sal, 2100 København Ø.

Emner


Erhverv