PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/konstant-finish-til-%C3%B8konomisk-pris-i-ny-flap-rondel-2586

Konstant finish til økonomisk pris i ny Flap Rondel

Pressemeddelelse april 4, 2006 Erhverv

Innovationsvirksomheden 3M tilbyder en ny produktlinie til generelle slibeopgaver i metalindustrien. Hermed komplementeres den eksisterende serie af kvalitetssliberondeller med et økonomisk alternativ.

Den nye 3M 556D Flap Rondel anvender aluminium zirkonmineral, der giver gode sliberesultater og sikrer lang produktlevetid. Mineralet er bundet til bomuldsbunden med harpiks, som sikrer god fastholdelse af mineralet, så færre korn skaller af.

Rondellen er designet til opgaver på alle former for stål, messing, bronze og aluminium og er velegnet til industrielle vedligeholdelsesopgaver på værksteder, ved bygningskonstruktion, i flyindustrien, på støberier og i metalindustrien.

556D sliber, blender og laver finish - alt i samme rondel.. Det giver bedre og mere ensartet finish. 556D tillukker ikke på de blødere materialer som aluminium og messing, og der er derfor ikke behov for ekstra smøring med olie.

556D fås i to formater: Type A (flad) i størrelsen 115mm og Type B (skrå) i størrelserne 115mm og 127mm. Der er fire kornstørrelser: 40, 60, 80 og 120. 115mm flad leveres dog p.t. i 3 kornstørrelser 60, 80 og 120. Begge typer er med en formstøbt glasfiberryg, der yder god støtte til flapperne, hvilket øger produktiviteten, fordi der bruges mindre tid på skift og lignende.

Type A anvendes på opgaver ved op til 10 graders vinkel. Den flade form kombineret med den minimale vinkel på arbejdet er ideelt til opgaver, der kræver hurtigere resultater.

Type B anvendes i en vinkel på mellem 15 og 25 grader. Den skrå form giver et større kontaktområde med underlaget, og det er ideelt til finish-opgaver på både flade og uregelmæssige overflader.

556D giver færre vibrationer end faste sliberondeller, lavere støjniveau og er let at montere.



I mere end 100 år har mennesker over hele verden vendt sig mod 3M for at få produkter og ideer, der løser problemer og gør deres liv lettere og bedre. Med mere en 55.000 produkter, over 30 kerneteknologier og lederskab i de største markeder på verdensplan, forsætter 3M med at udvikle geniale løsninger, der møder dine varierende behov.
3M's brands inkluderer Scotch, Post-it, Scotchgard, Thinsulate, Scotch-Brite, Filtrete, Command og Vikuiti. 3Ms 69000 medarbejdere bruger deres ekspertise, teknologier og globale styrke til at servicere kunder på disse markeder: Consumer & Office; Display & Graphics; El, elektronik og Telekommunikation; Sikkerhed og Beskyttelse; Health Care; Industri og Transport.

Emner


Erhverv