Konditor Bager fandt sommeren i Barcelona
Pressemeddelelse maj 31, 2006 ErhvervDin lokale Konditor Bager har fundet inspiration til sommeren i den spanske storby. Lige nu kan man deltage i konkurrencen om et rejsegavekort til 10.000 kroner, så man selv kan opleve Europas mest trendy storby.
Barcelona er en af Europas mest trendy storbyer. En unik kombination af hektisk metropol og afslappet sydlandsk stemning, hvor gaderne sprudler af kultur, mode, arkitektur, shopping og gadeliv.- Det er en fantastisk spændende by, og det har givet inspiration til en række af vores sommerprodukter. Derfor vil vi også give en heldig kunde muligheden for at opleve Barcelona på egen hånd, siger bagermesteren hos den lokale Konditor Bager, hvor man kan hente en konkurrencekupon. Præmien er et rejsegavekort fra MyTravel på 10.000 kroner.
Sommerbaguettes på spansk
Konditor Bagers populære Sommerbaguettes, som folk allerede er begyndt at spørge efter igen efter de seneste års succes, har i år fået et ”spansk” tvist.
- De er bagt med et specielt sydfransk hvedemel, som vi er de eneste i landet der bruger, så de har den helt rigtige sydeuropæiske smag og bid, som vi også kender fra Spanien. Vi har i år lavet tre varianter: neutral, med pesto, og med kartoffelflager, fortæller bagermesteren.
Brødmarinader er en velkommen nyhed
Konditor Bagers nye, spændende brødmarinader er en helt ny mulighed for at sætte ekstra smag og udseende på Sommerbaguettes og andre brød.
- Marinaden pensles på brødet med rund hånd. Brødet lægges på grillen eller stilles i en varm ovn
i et par minutter, og så er der ellers garanti for sydlandsk sommerstemning, siger bagermesteren. De nye Brødmarinader fås i fem forskellige smagsvarianter, og kan i øvrigt også bruges som grillmarinade til kød.
Madbrød er et måltid i sig selv
En anden spændende mulighed til grillsæson, er Konditor Bagers Madbrød. Store, spændende brød med lækkert og velsmagende fyld.
- Madbrød er velegnede til frokost og middagsretter, eller endda som et måltid i sig selv. Her har vi også tre varianter, Persille og hvidløg, Ost og oliven, samt Ost og tomat, forklarer bagermesteren.
Barcelonastang med pistaciemasse
Endelig har Barcelona også lagt både navn og inspiration til en helt ny kage, Barcelona-stang.
- Det er en lækker bløddejsstang, fyldt med pistacie- og borgmestermasse. Den grønne pistaciemasse og den gule pynteglasur er lige til at blive i et godt humør af, mener bagermesteren fra den lokale Konditor Bager.
Kontakter
Erik Thuesen
KONDITOR BAGER kæden✉ info@***************** Vis...
☎ 7020**** Vis...
http://www.konditorbager.dk
Emner
Erhverv