Kommune skaber tryghed på nettet med filtre!
Pressemeddelelse marts 18, 2004 SamfundSkolerne i Solrød Kommune vælger at beskytte eleverne mod pornografi og andre ubehageligheder på Internettet ved hjælp af filtersystemet ContentKeeper.
Efter en række uheldige oplevelser med elever, der så på pornografi på Internettet, besluttede man i Solrød at følge forældrenes opfordring om at gøre noget aktivt for at beskytte børnene. Skolerne i Solrød, der har haft højhastigheds adgang til Internettet siden 1995, mente ikke i første omgang, at problemet var så stort endda. Ligeledes ville de ikke risikere at spærre for adgangen til relevant information og begrænse børn og unge i deres udfoldelses-muligheder på nettet. Man ønskede heller ikke den ekstra administrative byrde det ville være at håndtere et sådant filter.
IT-virksomheden ISDS A/S i Køge satte gratis deres ekspertise og software til rådighed for Uglegårdsskolen i Solrød i en testperiode. Efter at have kørt en statistik på hvad Internettet egentlig blev brugt til, kom man frem til følgende:
Vi havde et problem der var overraskende stort, siger Preben Larsen, folkeskolelærer og kommunes IT-konsulent på undervisningsområdet. Enige skolebestyrelser besluttede derfor at man ville indføre et filter, kaldet ContentKeeper til central styring af elevernes adgang til Internettet.
Preben Larsen udtaler efter implementeringen af ContentKeeper:
Vores forventninger til systemet er blevet indfriet. Lærerne er glade for den beskyttelse filteret giver og eleverne er ikke blevet begrænset i deres reelle muligheder, idet der på to måneder kun har været én side der er blevet fejlblokeret. Vores betænkeligheder ved risikoen af for mange fejlagtige blokeringer har altså været ubegrundet. Vi bruger samtidig mindre end 20 minutter om ugen på administration og vedligeholdelse. Og endelig er forældrene godt tilfredse med Solrød Kommunes håndtering af problemet. De føler, at de trygt kan sende deres børn i skole i Solrød.
Læs den fulde historie om Solrød Kommunes skoler og om hvilket oplevelser andre undervisningsinstitutioner har haft med ContentKeeper på http://www.contentkeeper.dk eller besøg ISDS A/S på ContentKeepers stand på Cebit i Hannover (Hal 6, B20/412)
ISDS A/S
Torvet 28
4600 Køge
Tlf. 7022 1819
www.contentkeeper.dk
Kontakter
Emner
Samfund