Kom ind og kig hos HudCenter Mølholm, Vejle – åbent hus i oktober måned
Pressemeddelelse oktober 8, 2008 LivsstilKom bare ind og kig – hele oktober måned! Kig ind og se vore nye, dejlige lokaler på Brummersvej 10 i Vejle. HudCenter Mølholm, Privathospitalet Mølholms dermatologiske laserklinik, holder i anledning af de nyindrettede lokaler på Brummersvej 10 i Vejle dørene åbne for alle interesserede i hele oktober måned.
HudCenter Mølholms sekretærer og sygeplejersker giver i oktober måned uformel vejledning om behandlinger, som udføres på klinikken. Der kan udleveres skriftligt informationsmateriale samt brochurer om behandling af bl.a. akne, ar, hudkræft, hudsygdomme, hårfjernelse, karudvidelser på ansigt, bryst, ben, pigmentforandringer, rynker, hudstruktur, solskadet hud, strækmærker og behandling af stærk svedtendens.
Informationsaften
Mere detaljeret information tilbydes på restaurant Merlot, Vejle, onsdag den 22. oktober kl. 19.30, hvor professor, dr. med. Peter Bjerring, speciallæge i hudsygdomme, samt hans dygtige team vil holde foredrag om behandling af rynker med laser, lys, peelinger og injektioner med Botox® og Restylane®
Det bugner af tilbud indenfor kosmetiske behandlinger. Er Botox fup eller fakta? Kan man komme til at se 10 år yngre ud på 10 dage? Og hvad er prisen? Kom og få svar denne onsdag.
Der serveres et glas vin og et lille traktement til alle fremmødte, og arrangementet er gratis. Vi modtager gerne tilmeldinger pr. mail på [email protected] indtil fredag den 17. oktober. Der er plads til 150 personer, og tilmelding er efter 'først-til-mølle' princippet..
Kontakter
Else Marie Lissau
LasersygeplejerskePrivathospitalet Mølholm A/S
✉ info@********** Vis...
☎ 75832*** Vis...
Emner
Livsstil