Kan man overse en brækket ryg?

’Selvfølgelig ikke’ vil de fleste nok mene. Men rent faktisk brækker 15-17.000 danskere hvert år ryggen og heraf finder 2/3 aldrig ud af den reelle årsag til de smerter, der følger med. Brud på rygsøjlen er en af de mest lumske – og hyppige – følger af knogleskørhed. Og ét brud kommer sjældent alene.

400.000 danskere har ifølge WHO knogleskørhed og dermed markant øget risiko for at brække deres knogler. Er man fyldt 50 år er knogleskørhed den direkte årsag til 9 ud af 10 brud!

Rygsmerter skal tages alvorligt

Et brud på en arm, et ben eller en hofte er ikke til at tage fejl af. De første brud på rygsøjlen ses derimod ikke med det blotte øje. Derfor skal man være meget opmærksom på symptomerne. Et brud på rygsøjlen er reelt det samme som en brækket ryg, og smerter i ryggen er det første symptom på, at der er noget galt. Har man flere brud, bliver smerterne kroniske og sygdommen invaliderende.

Derfor er det afgørende, at tage rygsmerter alvorligt, så årsagen kan blive klarlagt. Har man vedvarende rygsmerter, skal man bede sin praktiserende læge om henvisning til en scanning, som kan afdække, om og hvor meget knoglerne er afkalket. Den faglige måleenhed for knoglestyrken måles på en såkaldt T-score skala, og har man en T-score over minus 2,5, har man knogleskørhed og skal i behandling. Selve bruddene afdækkes på baggrund af en røntgenundersøgelse.

Knogleskørhed kan ikke helbredes, men der findes forskellige medicinske behandlinger. Den ene er de såkaldte antiresorptive behandlinger, som praktiserende læger, kan tilbyde. De har til formål at bremse knoglenedbrydningen og udgør en tilstrækkelig behandling for langt de fleste patienter.

Den anden og nyeste behandlingsform omfatter anabolsk medicin, som decideret genopbygger tabt knoglevæv. Denne behandling tilbydes af speciallæger i fx endokrinologi eller reumatologi og gives kun til de sværest ramte patienter. Der er altså hjælp at hente for alle, uanset hvor fremskreden ens sygdom er.

Vær selv opmærksom

Har man fået ét brud på rygsøjlen er der meget stor risiko for at få endnu et brud inden for kort tid, hvis man ikke er i behandling.

Ved man, at man har knogleskørhed, er der imidlertid god grund til selvat holde øje med, hvordan ens sygdom udvikler sig. Man skal vide, at man har ret til at blive scannet hver 2.-3. år, og man bør kende sit 'afkalkningsniveau' - dvs. T-scoren - så man kan følge med i, hvordan den udvikler sig. Udvikler T-scoren sig i negativ retning, er den behandling, man får, ikke den rigtige, og der kan være grund til at blive henvist til en specialist.

Nogle mennesker er mere disponerede for at få knogleskørhed end andre. Sygdommen er arvelig, så har nogen i ens familie knogleskørhed, er der god grund til at være på vagt. Det samme gælder, hvis man har et BMI under 19, er ryger/eksryger eller hvis man tidligere har været i behandling med steroider som fx Prednison.

På hjemmesiden www.osteoporosedoktor.dk kan man læse mere om sygdommen, få forslag til en knoglevenlig livsstil og læse om eksisterende behandlingsmuligheder.

Emner