PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/k%C3%B8benhavnsk-virksomhed-indenfor-byggebranchen-trodser-finanskrisen-gennem-opk%C3%B8b-7523

Københavnsk virksomhed indenfor byggebranchen trodser finanskrisen gennem opkøb.

Pressemeddelelse august 5, 2009 Erhverv

Den københavnske virksomhed Ecolight.dk ApS trodser finanskrisen og har med virkning fra d. 5. august 2009 officielt overtaget den nordjyllandske virksomhed Elbutik.dk

Elbutik.dk er en online-webshop, stiftet i 2001, med salg af El-artikler, herunder LK stikkontakter, afbrydere, lysdæmpere samt øvrige former forEl-materiel til både private kunder samt virksomheder.

Hårdt ramt af finanskrisen
Byggebranchen er siden finanskrisen indtog blevet hårdt ramt på indtjeningen. Dette gælder begge virksomheder, som har kunder der blandt andre tæller byggesektoren, el-installatører samt private husejere med hul i friværdien.

”Opkøbet og de medfølgende synergieffekter forventes at kunne løfte begge virksomheder ud af den igangværende finanskrise, som har taget hårdt på begge virksomheder” udtaler indehaveren af begge virksomheder, Magnus Høegh.  ”Virksomhederne fokuserer begge primært på den samme målgruppe, hvorfor kunderne forventes at kunne krydse vej mellem begge firmaer, uden forøgelse af markedsføringsomkostningerne.”

Synergieffekter for kunder samt virksomhed
Med dette opkøb følger en lang række synergieffekter for både virksomheden samt dens kunder. Kunderne kan få et samlet tilbud på både stikkontakter samt bæredygtig og energibesparende belysning, med besparelser på helt op til 80%, i forhold til almindelig halogenbelysning. Dette skyldes den opkøbende virksomhed – Ecolight.dk’s sortiment, som primært består af energibesparende belysning af typen LED belysning, som spås til at blive fremtidens belysning.

Gode tilbud på virksomhedsmarkedet
Der findes på nuværende tidspunkt en lang række gode tilbud på virksomheder, specielt indenfor byggesektoren. Den nuværende situation på verdensmarkedet har fået en lang række nødlidende virksomheder til at forsøge en afvikling af deres aktiviterer, blandt andet gennem frasalg. Kan den nyindkøbte virksomhed vendes og overleve den nuværende krise, er der ingen tvivl om, at investeringen i virksomheder på nuværende tidspunkt, kan være en lukrativ måde ud af krisen, såfremt man har den krævede frie kapital.

Emner


Erhverv


LED lampe
LED lamper til montering i skabe eller under lofter
Hent | 0,1 MB | 529 x 529 | .jpg

Zip og hent alle filer