Københavns første galleri udelukkende med fotokunst
Pressemeddelelse april 26, 2005 KulturOriginal fotokunst bliver mere og mere populær
Fernisering sker fredag d. 6. maj 2005 - kl. 12.00 til 18.00 på adressen Martinsvej 1 1926 Frederiksberg C.
"Der findes utallige gallerier med grafik og malerier i byen - men der mangler et galleri der kun beskæftiger sig med fotoet som kunstart - fotokunst er blevet meget værdsat på det seneste. Et foto kan give en anderledes oplevelse end et maleri" - siger Lars Højbjerg - der står bag det nye initiativ sammen med hustruen Dorte.
Galleriet vil især udstille abstrakt fotokunst. Symfonier af farver og mønstre sætter fantasien og forestillingsevnen i sving. Slidte og brugte ting fortæller historier.
Den første udstilling består af Lars Højbjergs egne abstrakte fotos - der er noget anderledes end de fleste andre fotos man ser. Mange tror at fotografen har affotograferet andres kunstværker - men det er selvfølgelig ikke tilfældet! Billederne er ikke manipulerede - man ser virkelighedens detaljer.
Smagsprøver på billederne kan ses på www.muton.dk - kvaliteten kan desværre ikke opleves på skærmen - men må opleves i virkeligheden.
Der venter de besøgende en spændende og helt ny oplevelse.
Kontakter
Lars Højbjerg
Muton galleri for fotokunst✉ lh@mu****** Vis...
☎ 3534**************** Vis...
http://www.muton.dk
Emner
Kultur