PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/k%C3%B8benhavn-f%C3%A5r-avanceret-lysavis-57

København får avanceret lysavis

Pressemeddelelse januar 14, 2003 Kultur

Alle kender Politikens lysavis på Rådhuspladsen. Nu får også Trianglen på østerbro sin egen lysavis. Og her er det ikke bare tekst, der med passende intervaller toner frem. En tre meter bred og to meter høj skærm vil løbende vise både billeder og tekstnyheder.

Det er det uafhængige ejendomsmæglerfirma Henrik Mühldorff, som i forbindelse med åbningen af Københavns mest eksklusive boligbutik på Østerbro har valgt at installere denne digitale ″biograf″ i deres vindue (lige over for ″Suppeterrinen″). Så nu kan alle, der passerer boligbutikken lige se de seneste nyheder. I praksis vil storskærmen med bestemte intervaller veksle mellem nyheder og boligpræsentationer.

Direktør Henrik Mühldorff, som på få år er blevet Københavns førende udbyder af klassiske liebhaverlejligheder, siger:

- Med denne digitale storskærm kan vi nu præsentere vore boliger på en hel ny og anderledes måde. Og samtidig giver vi københavnerne mulighed for at få de seneste nyheder fra hele verden. Det sker i samarbejde med Berlingske Tidende og betyder eksempelvis, at en nyhed fra et eller andet sted i verden vil være på vores skærm få minutter efter.

Lysavisen er et markant indslag i bybilledet. Så meget, at direktør Henrik Mühldorff også har valgt
at opsætte en lignende storskærm i hovedbutikken på Gothersgade (tæt ved Kongens Nytorv).

- Det at vise nyheder sammen med vore boligtilbud er en spændende markedsføringsmulighed, som vi forventer os meget af, slutter direktør Henrik Mühldorff, som allerede nu kan konstatere på mange tilbagemeldinger, at også københavnerne har taget idéen til sig som et frisk indslag i hverdagen - for nu kan de dagligt på vej til eller fra arbejde se alverdens nyheder fra Danmarks mest avancerede lysavis.

Yderligere oplysninger fås hos direktør Henrik Mühldoff på telefon 33 13 80 02
eller på www.muhldorff.dk

Kontakter


Emner


Kultur