PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/k%C3%A6mpepostkasser-l%C3%B8ser-problem-med-avisbunker-og-nethandel-3845

Kæmpepostkasser løser problem med avisbunker og nethandel

Pressemeddelelse marts 31, 2007 Hus og Have

Tyvene kan ikke mere se, man er væk, aviser bliver ikke våde i regnvejr, og i nogle af de nye kæmpestore postkasser fra det danske iværksætterfirma Postopak kan postbudet endda aflevere tykke breve og pænt store pakker – og låse postkassen igen, uden brug af nøgle.

Pop250 grafital atelier front
Kender I det? Man har været væk en weekend. Postkassen flyder over med reklamer, aviser, lokalaviser, gratisaviser og måske en seddel fra postbudet om, at der er en pakke på posthuset.

Halvdelen af reklamerne ligger spredt på trappen. Gennemblødte og rodet rundt af blæsten. I værste fald en invitation til indbrudstyve, i bedste fald bare irriterende.

En serie nye, dansk opfundne kæmpepostkasser løser problemet. De er så store, at der kan ligge mange dages post godt beskyttet for vind, vejr og nysgerrige blikke. Den mindste er på 50 liter og har en brevsprække så høj, at budet kan levere en søndagsavis uden at rive forsiden i stykker.

De to største modeller på 100 liter og 250 liter kan endda modtage kasser så store som de, der bliver anvendt til at udbringe frugt og grøntsager i.

Det skyldes en særlig låseanordning. Postbudet kan åbne frontlågen en enkelt gang. Når han lukker lågen, drejer håndtaget om og giver det et tryk, kan lågen ikke genåbnes uden en nøgle.

-På den måde kan man få leveret rigtigt store pakker eller tykke bogpakker, blot de er sendt som flexlevering eller brevforsendelse, fortæller Marianne Sølund, der har titel af direktør i det lille, danske postkassefirma Postopak med de store ambitioner.

Hun er oprindeligt uddannet arkitekt. En iværksætter i familien havde opfundet postkasse-konceptet. Sidste sommer blev firmaet sat til salg, og sammen med en partner overtog Marianne Sølund Postopak. Hun vidste ikke meget om markedsføring, distribution, produktion, jura, salg, osv., da hun begyndte for godt et halvt år siden, men hun lærer undervejs.

Missing link i Internet-handel

Blandt andet har hun lært, at flere forbrugere og mindre erhvervsdrivende efterspørger muligheden for nemt at modtage varer og vareprøver, blandt andet købt over Internettet i stedet for at hente tingene på posthuset.

-Det er dejligt, at man kan handle over Internettet eller gennem postordrekataloger og få pakkerne leveret i de store postkasser, uden at skulle hente dem på posthuset. Det er en hjælp for dem, som netop forsøger at slippe for besværet med at skulle hente varen på posthuset, stå i kø, slæbe hjem - ikke mindst for de mange, der har længere end ti kilometer til nærmeste posthus, siger Marianne Sølund.

Postopak-postkasserne kan købes over Internettet på www.postopak.dk. Den mindste på 50 liter koster 1.349 kr., den største på 250 liter fås fra 4.349 kr. Alle modeller kan leveres i grafitalgrå  eller white alu (lysegrå) pulverlakering

Yderligere oplysninger og fotos fås hos:
Direktør Marianne Sølund, [email protected], www.postopak.dk mobil 2445 1225

Kontakter


Emner


Hus og Have