Jysk gartneri skaber international interesse
Pressemeddelelse september 10, 2002 HelseEt hidtil upåagtet naturmiddel sparer lønudgifter og giver sundere og hurtige vækst
Hos gartneriet Jørgen Brandt Hansen i Sabro tæt ved Århus er man ikke uvant med besøg af delegationer fra hele verden, som kommer, fordi de har hørt om en dansk blomsterproduktion, der ikke længere har visne blade eller dårligdomme i rødderne.Jørgen Brandt Hansen dyrker i sine 6000 m2 drivhuse den blomstrende potteplante Gardenia
Jasminoides, som primært produceres til eksportmarkeder. Som alle andre gartnerier har man også her brugt kemiske svampemidler til bekæmpelse af dårligdomme i rødderne. Faktisk uden større held idet Jørgen Brand Hansen hvert år alligevel har måttet kassere op til 10-15% af sin produktion.
Gennembruddet kom i 1998, da Jørgen Brandt Hansen i en artikel i Århus Stifttidende læste om et naturmiddel, som reducerede dødeligheden hos køer og gav større udbytte i afgrøderne. Naturmidlet hed Terra Biosa og Jørgen Brandt Hansen besluttede straks at afprøve dette middel på sine potteplanter.
Resultatet var forbløffende, fortæller Jørgen Brandt Hansen:
-Kort tid efter var antallet af visne blade væsentligt reduceret, idet planterne var blevet meget mere modstandsdygtige overfor de angreb og følgeskader som forårsager dårligdomme i rødderne, bl.a. myggelarver. Og året efter kunne jeg konstatere, at min svind var reduceret til 2-3% og at lønom- kostninger også var reduceret – for nu var der jo ikke længere så mange visne blade at plukke som tidligere. Som et kuriosum kan jeg nævne, at jeg dette år havde besøg af TV2, som til deres udsendelse om brugen af Terra Biosa ville sammenligne de raske planter med de dårlige. Problemet var bare, at vi ikke kunne finde én dårlig plante i hele produktionen!
Efterfølgende er Jørgen Brandt Hansen blevet en varm fortaler for Terra Biosa, ikke mindst fordi
branchen som helhed kan reducere brugen af kemiske svampemidler og i stedet erstatte dem med et naturmiddel, som i øvrigt også er billigere end de kemiske. Hans succes med Terra Biosa har gjort ham kendt viden om. Så meget, at delegationer fra hele verden valfarter til gartneriet i Århus for med egne øjne at opleve virkningen af dette naturmiddel. Et af de mere prominente besøg var i øvrigt Dr. Teruo Higa, professor ved Ryukyus Universitets Landbrugsafdeling på Okinawa i Japan, som ved et tilfælde i starten af firserne opdagede og udviklede de mikroorganismer, som er hemmeligheden bag Biosa.
Historien om Terra Biosa
Hvorfor bruge dyre og ofte skadelige kemisk fremstillede tilsætningsstoffer til besætninger, landbrug og gartnerier, når naturen har sine egne effektive mikroorganismer til genoprettelse af en sund og naturlig balance hos dyr og planter?
Det spørgsmål funderede en dansk økologisk landmand Erik Nielsen over i mange år. For hvordan fandt man frem til lige netop de organismer, som kunne hæmme de skadelige bakterier – og fremme de gavnlige? Kunne man finde en sådan løsning, ville det kunne nedbringe antallet af syge dyr og forhøje udbyttet af afgrøderne.
Svaret fandt han ved et tilfælde langt væk fra Danmark. Via sit arbejde for DANCED (dansk miljø-bistand til udviklingslande) blev han i Malaysia i 1994 præsenteret for EM (Effektive Mikroorganismer) og den forskning, som var udviklet inden for naturlige mikroorganismer. Et efterfølgende møde i Japan overbeviste Erik Nielsen om det store potentiale, som EM indeholder.
For her blev han præsenteret for metoder til løsning af problemer i forbindelse med planteavl, husdyrproduktion, dambrug, spildevand og affaldsbehandling. Så overbevisende, at han straks valgte at bringe denne teknologi med sig hjem til Danmark. Her videreudviklede Erik Nielsen metoden til europæiske forhold under navnet Biosa, hvorefter der blev etableret kontakt til landmænd og gartnerier, som ville deltage i afprøvningen.
Sådan virker Biosa
Terra Biosa er en sammensætning af en række forskellige og naturligt forekommende mikroorganisamer, gærsvampe, mælkesyrekulturer og fotosyntesebakterier. Mikroorganismerne er i en vandig opløsning med en pH på ca. 3,5. Denne lave pH gør det umuligt for sygdomsfremkaldende bakterier at overleve.
Den unikke sammensætning af mikroorganismer understøtter naturens nedbrydnings- og opbygningsprocesser og er med til at skabe balance i mikromiljøet. I et velfungerende mikromiljø nedbrydes organiske stoffer i jorden, således at de bliver til plantetilgængelige næringsstoffer. Samtidig sker der en fiksering af kvælstof fra luften, og de nødvendige, men ofte svært tilgænge-
lige mineraler bliver plantetilgængelige. De forbedrede vækstbetingelser skaber sundere planter.
Gennem hele vækstsæsonen har planterne behov for tilførelse af næringsstoffer. Jorden indeholder
normalt en stor mængde af de nødvendige næringsstoffer, men de er bundet i forbindelser, som er
svært tilgængelige eller helt utilgængelige for planterne. Ved at tilføre Terra Biosa gennem vækstperioden kan man sikre, at mikrolivet i jorden er optimalt, og at omsætningen af de organiske stoffer til plantenæring er så god som mulig.
Højere vækst og sundhed på gartnerierne
Ved tilsætning af Terra Biosa i vandingsvandet på gartnerierne er resultaterne en hurtigere vækst, større plantesundhed, mindre angreb af skimmel og skadedyr samt mindre brug af bekæmpelses-midler. I nogle tilfælde har den økonomiske gevinst kunne opgøres til 25% højere indtjening, når udgifterne til Biosa er fratrukket!
Også gavnligt for mennesker
Et andet medlem af ”Biosa-familien” er Vita Biosa (mælkesyrebakterier), som har vist forbløffende resultater på mennesker, der lider af gigt, allergi, hudsygdomme eller maveproblemer. Bl.a. radiolægen Carsten Vagn Hansen er en stor fortaler for dette produkt. Men det er en hel anden historie.
Kontakter
Emner
Helse