PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/jobserver-bliver-til-jobsupply-3862

JobServer bliver til JobSupply

Pressemeddelelse april 10, 2007 Erhverv

Det hollandsk ejede JobServer ApS, der har drevet vikarvirksomhed i Danmark siden 2003, har solgt alle sine aktiviteter til den danske virksomhed JobSupply A/S.

Jobsupply
JobSupply overtager pr. omgående alle aktiviteter fra JobServer ApS, herunder hele organisationen, alle de polske vikarer samt lokalerne på Petersmindevej 2 i Odense.

JobSupply ejes af Carsten Bo Petersen, der blev hentet til JobServer i november 2006 som konsulent og midlertidig direktør med det formål at få virksomheden tilpasset de danske forhold.

Carsten Bo Petersen havde som primære opgaver dels at indkøre et nyt løn- og administrationssystem for at sikre en bedre håndtering af lønafregningerne overfor de polske vikarer samt dels at ændre forholdene omkring de bolig- og transportmuligheder, der blev tilbudt de polske vikarer.

”Jeg er glad for at kunne sige, at de primære opgaver nu er løst. Den 1. januar 2007 indførte vi helt nye vilkår, som fuldt ud opfylder den aftale, der efterfølgende er indgået mellem industriens parter i det såkaldte vikarprotokollat,” fortæller Carsten Bo Petersen

JobSupply A/S starter således ud på et særdeles godt grundlag.

”Efter et vanskeligt efterår, hvor en del kunder faldt fra, oplever vi nu en større tilgang, ligesom mange af vores eksisterende kunder har tilkendegivet deres tilfredshed med os, og de tiltag, vi allerede har gennemført. Jeg var derfor ikke tvivl, da jeg fik mulighed for at overtage virksomheden. Mit klare mål er nu, at vi skal være toneangivende og sætte standarden for vikarbranchen i Danmark.”

Carsten Bo Petersen har senest en fortid som adm. direktør for ChipsAway-kæden med markedsområde i Danmark og Tyskland.

Yderligere oplysninger kan fås hos Carsten Bo Petersen på telefon 702 35 702 eller mobil
40 19 22 32.

Billedtekst:
Jobserver skifter nu navn til JobSupply A/S og bliver dermed 100 % danskejet. Direktør Carsten Bo Petersen og salgsansvarlig Magdalena Bahrami er sammen med den øvrige salgsorganisation i disse dage på kundebesøg for at overbringe nyheden.

Kontakter


Emner


Erhverv