Iværksætterkulturen skal på dagsordenen – også i folkeskolen

Pressemeddelelse december 5, 2005 Erhverv

Annette Hartvig, har haft flere forløb i folkeskolen, hvor elever fra 8. klasse har prøvet kræfter som iværksættere. Det har rustet dem i mange henseender, også til at tænke i nye baner.

Iværksætterkulturen skal udbredes.  Det konkluderer ARES tænketank for iværksætterstrategier, som igennem 2 år har diskuteret iværksætterområdet i Storstrøms amt. Et godt sted at starte er blandt eleverne i folkeskolen, som på deres egen krop skal prøve at udtænke og beskrive en virksomhed. Det er et skridt på vejen til at udbrede selvstændighedskulturen allerede i skolen. Alle elever skal lave en virksomhed i løbet af deres skoletid (legevirksomheder), som et forslag lød på konferencen ”Iværksætteri nytter!”, som Økonomi- og Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling afholdt i oktober.

Tankerne falder i tråd med et iværksætterprojekt Annette Hartvig, som er medlem at ARES tænketank for iværksætterstrategier, allerede i 2001 introducerede for tre 8. klasser på Sct. Jørgens Skole i Næstved, og som flere af byens skoler siden har deltaget i. Projektet kaster eleverne ud i rollen som iværksætter og hedder meget sigende ”TÆNK HVIS JEG KU”.

”Da vi startede var det sådant at kun få elever nævnte selvstændig virksomhed som en fremtidsmulighed. Kun 2-3 % af eleverne på de tre første hold nævnte den mulighed, fortæller Annette Hartvig, der selv fik sin start som iværksætter via Maglemølle Iværksætterpark i Næstved. I dag har hun egen konsulentvirksomhed.  I Maglemølle Iværksætterpark fik Annette Hartvig muligheden for at afprøve livet som selvstændig. Der er lav husleje og mange andre nystartede iværksættere. Det er nemlig meget vigtigt, at man har mulighed for at vende sine ideer med andre inden de prøves af. Det oplever eleverne også, når deres forretningsideer bliver pudset af i klasselokalerne.

Iværksætteri på skoleskemaet
Der er stadig lang vej til at iværksætteri bliver indlejret i kulturen og til at flere ligeså naturligt ser sig selv som iværksættere og virksomhedsejere som de ser sig selv som jobtagere. Eleverne er ikke vant til at lege med tanken om at skabe deres eget job. Det virker næsten som en provokation når Annette Hartvig stiller eleverne spørgsmålet: ”Hvad drømmer I om?”  

Vi har alle muligheden for at skabe noget og vi skal ikke lade os begrænse af janteloven og lønmodtagerkultur.  Det er svært at ændre på lønmodtagerkulturen fordi vi tit bliver inspireret af vores nærmeste. En mor eller en lærer med kendskab til iværksætteri ser også flere muligheder for børnene. Det er nødvendigt at skolen og forældrene også får et kendskab til iværksætteri. ”Mor bestemmer nemlig tit hvad vi bliver” konstaterer Annette Hartvig. Det glæder om at give børnene blod på tanden og ikke lægge mentale barriere i vejen for deres drømme.

”Så hvis iværksætterånden virkelig skal rodfæstes i folkeskolen, skal vi faktisk starte allerede i de små klasser. Iværksætteri bør blive fast tradition i elevernes undervisning. En kreativ dimension. Sådan som ”skolekomedien” er det. Noget børnene kan se frem til og glæde sig til at få på deres skema.”

Birgit Rasmussen, skolevejleder, Sct. Jørgens Skole, Næstved, har været med fra starten og har sin del af fortjenesten til at projektet blev realiseret. Hun fortæller at en lærer oplever, at de elever som har fulgt projektet for eksempel griber arbejdet med den årlige skolefest an på en mere konstruktiv og selvstændig måde.

Lokale erhvervsfolk guider
Når eleverne har fået hold på, hvad de egentlig går og drømmer om - så lyder opgaven fra Annette Hartvig: Få drømmen omsat i en konkret forretningsplan. Dvs. med alt hvad dette indebærer af markedsanalyser, etableringsbudget osv. Annette Hartvig giver eleverne flere værktøjer der kan støtte dem i at formulere virksomheden.

Til at hjælpe eleverne videre på denne del af ruten, har Annette Hartvig allieret sig med lokale erhvervsfolk. Elverne er ude at tale med erhvervsfolk og får mulighed for at interviewe dem omkring deres situation som selvstændig. Ved at møde dem får eleverne et førstehåndsindtryk af livet som selvstændig. På den måde kommer der kød på iværksætterlivsformen!
Det lokale erhvervsliv tager eleverne alvorligt og derfor får eleverne viden med fra den virkelige verden til at sætte liv i projektet.

”DiBa Bank inviterer eleverne til morgenkaffe i Kompagnihuset og her fortæller en bankrådgiver, hvad det er, banken kigger på, når man ønsker at starte egen virksomhed. Vi sørger også for at matche elevernes idéer til et forretningskoncept med det virkelige liv”, fortæller Annette Hartvig.

Eleverne får desuden vejledning i, hvordan man sælger sig selv. Og hvordan man gebærder sig i erhvervslivet.  Søren Broegaard, der har mange års erfaring som erhvervsvejleder, lægger ikke fingrene imellem, når han giver elverne ”adfærdskursus”. Han får de unge til at tænke i nye baner. Det ses, når de skal til samtale på en virksomhed. De har klædt sig på til opgaven.

Lærerne med fra sidelinien
I den uge hvor projektet kører, kan lærerne i et vist omfang ”læne sig tilbage”, men er alligevel med fra sidelinien og assisterer med rapporten, som elverne skal aflevere. Op til projektugen kan lærerne introducere budgetformer, livsformer og forretningsplan i den almindelige undervisning.

”Det er ikke et krav, at lærerne deltager aktivt. Det er et tilbud, som heldigvis mange benytter sig af,” siger Annette Hartvig. Hun oplever, at lærerne som deltager også får et udbytte i form af en større indsigt i, hvad det kræver at starte egen virksomhed. De udvikler desuden et mere nuanceret syn på jobdefinitioner. Det er vigtigt, fordi iværksætteri ikke er et sædvanligt ”job”. På den måde får lærerne en ny opfattelse: Beskæftigelse er ikke altid ensbetydende med at være lønmodtager.

Projektet har den styrke, at der er meget materiale, som lærerne kan anvende i undervisningen, og samtidig med at det er med til at skabe flere bånd til erhvervslivet under deviserne: Bryd grænserne, drop janteloven, find ind til det du virkelig brænder for fordi ”lidenskab er en forretningsstrategi” som Annette Hartvig udtrykker det.


Drømmen om eget autolakeringsværksted
”På et af holdene havde vi en gut, der kunne tænke sig at indrette et autolakeringsværksted. Han havde selvfølgelig været ude og se, hvordan et sådant værksted tog sig ud i virkeligheden.
Til hans dansklærer overraskelse kastede eleven sig med stor iver ud i at beskrive forretningsplanen i en rapport.  Det, der med at skrive havde ellers ikke hans interesse. Men det fik drømmen om et autolakeringsværksted altså ændret på”. Hans engagement kom af at han virkelig tændte på ideen et engagement som han ikke ville have fået uden iværksætterprojektet.
”Eleven fortalte i øvrigt også, at han ville følge mere med i matematiktimerne.  En beslutning han havde taget efter at have bakset med at lægge et etableringsbudget for hans drømme-værksted.”
Det her er et eksempel på, at iværksætterprojektet ”TÆNK HVIS JEG KU” er med til at opmuntre eleverne til at tænke i andre baner end lige en fremtid som lønmodtager. Det betyder ikke, at de skal tage studievalget op til revision, men at bevidstheden omkring formålet med studiet kan være et andet end det normale.

Annette Hartvig fik senere oplyst fra skolen, at den pågældende elev forfølger sin drøm.
”Det kunne være spændende at vide om han i dag har sit eget autolakeringsværksted,” smiler Annette Hartvig.


Billedtekst: Eleverne i folkeskolen skal vide, hvad der skal til for at realisere drømmen om for eksempel egen butik, siger Annette Hartvig, her fotograferet i butikskvarteret omkring Axeltorv i Næstved.  Foto: PressCom/Gahr


Yderligere information om projektet: ”TÆNK HVIS JEG KU” fås hos
Annette Hartvig, tlf:24 25 08 29 - e-mail: [email protected]

Emner

---

Erhverv