Iværksættere overlever - hvis de får rådgivning
Pressemeddelelse februar 10, 2006 ErhvervNetværk og socialt samvær er med til at holde gejsten oppe.
Undersøgelsen er baseret på 157 virksomheder, der har modtaget iværksættervejledning i 2003 på et af de 34 lokale iværksættercentre, der er med i den statslige ordning, Erhvervsservice. I dag eksisterer 91 af disse virksomheder stadig. De er fra Silkeborg og omegn, og har alle modtaget rådgivning på ErhvervsUdviklingsCenter (EUC) Silkeborg. De er med til at bidrage til den høje beskæftigelsesprocent, der er for tiden. I alt er 250 personer beskæftiget i virksomhederne.
En af de virksomheder, som har klaret sig rigtig godt, er Engholm Indretning.
- I 2003 var jeg på iværksætterkursus på EUC Silkeborg. Kurset var utrolig godt til at få afklaring på, om mine idéer holdt. Jeg havde også stor glæde af underviserne, som jeg stadig får råd og vejledning fra, siger indretningsarkitekt og designer Ellen Engholm, Engholm Indretning.
Under kurset blev Ellen Engholm tilbudt en opgave for Niels Brocks Handelsgymnasium, og hun besluttede sig for at starte sin tegnestue op med det samme. Det var en god beslutning, da arbejds-forholdet stadig består sammen med en masse andre designeropgaver. I slutningen af 2003 satsede Ellen Engholm fuldtids på sit firma. Hun valgte at leje sig ind i det kontorfællesskab med admini-stration, telefonpasning og mødefaciliteter, som EUC Silkeborg tilbyder.
- Lokalerne er til en rimelig pris, og vi er flere forskellige virksomheder inden for servicefagene. Det er rart at have et godt netværk i dagligdagen, som ofte giver nye opgaver. Det er også godt at have nogen at spise frokost med. Samtidig tror jeg, at det sociale samvær er med til, at holde gejsten oppe, siger Ellen Engholm, som løbende underviser kommende iværksættere på EUC Silkeborg.
Dørene står altid åbne for vejledning
EUC Silkeborg vejleder hvert år i alt 350 iværksættere, afvikler iværksætterkurser for ca. 100 kursister og udlejer kontor- og produktionslokaler til op til 20 iværksættervirksomheder. Desuden afholdes der forskellige arrangementer, hvor iværksætterne har mulighed for at danne netværk, og blive informeret om iværksætter relaterede emner.
- Dørene står altid åbne, hvis der er behov for at tale med en iværksættervejleder, og det er nok med til, at overlevelsesraten er så høj, slutter direktør Hans Bjørnholt, EUC Silkeborg.
Yderligere informationer fås hos: Hans Bjørnholt, EUC Silkeborg på telefon: 8720 4711
E-mail: [email protected]
eller hos Ellen Engholm, Engholm Indretning på telefon: 8720 4750
Se også: www.euc-silkeborg.dk eller www.engholm-indretning.dk
Billedtekst: - Jeg tog springet og blev iværksætter, og det har jeg ikke fortrudt, siger Ellen Engholm, Engholm Indretning.
Kontakter
Hans Bjørnholt
EUC Silkeborg✉ euc@e*************** Vis...
☎ 8720**** Vis...
http://www.euc-silkeborg.dk
Emner
Erhverv