Invitation til Pressen: God grund til at feste på Teknisk Skole
Pressemeddelelse oktober 27, 2005 UddannelseVejle Tekniske Skole inviterer til reception for at fejre bÅde præmieret elev og lokal vinder i konkurrencen Årets Læreplads
Helt konkret er det de to elever, Kasper Karkov Jakobsen og Anders Holm, der er årsag til festivitasen. Kasper Karkov Jakobsen afsluttede i foråret sin uddannelse som automatikfagtekniker på skolen. Svendestykket blev så flot, at Kasper for få uger siden fik overrakt både håndtryk og bronzestatuette af undervisningsminister Bertel Haarder i Den Sorte Diamant i København.
Anders Holm er netop færdiguddannet fra Vejle Tekniske Skole og AT Biler A/S i Give. Sin læretid har Anders Holm været så glad for, at han har indstillet sin virksomheden til hædren som Årets Læreplads, og AT Biler A/S er nu kronet som det bedste lokale lærested. Virksomheden fortsætter i den landsdækkende konkurrence, der bliver afgjort senere på året.
'Vi er selvfølgelig stolte over at have nogle engagerede elever, der gør en indsats til gavn både for deres egen fremtidige karriere og for den virksomhed, de er ansat i,” siger direktør for Vejle Tekniske Skole, Helmuth Schmidt, der glæder sig til at fejre dagen og påskønne eleverne og deres virksomheder.
Foruden de to elever, har ledelsen på Vejle Tekniske Skole inviteret et større opbud af både elever, virksomheder, lærere, familie, kammerater og andre med tilknytning til skolen til receptionen. Og for at gøre dagen ekstra festlig, er underholdningen under receptionen lagt i hænderne på den kendte komponist, pianist og musiklivsudvikler, Willy Stolarczyk. Han bliver samtidig manden, der indvier skolens nyanskaffede klaver.
Yderligere oplysninger fås hos:
Direktør Helmuth Schmidt, Vejle Tekniske Skole, Tlf.: 76426200 eller
Sekretær Jette Borg, Vejle Tekniske Skole, Tlf.: 76426211 / mail: [email protected]
Billedtekst:
Vejle Tekniske Skole underviser 1400 elever indenfor erhvervsuddannelserne.
Kontakter
Emner
Uddannelse