PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/interview-p%C3%A5-tv2s-go-aften-danmark-om-ungdomsbogen-tror-du-p%C3%A5-sp%C3%B8gelser-6244

Interview på TV2s Go Aften Danmark om ungdomsbogen "Tror du på spøgelser"

Pressemeddelelse november 20, 2008 Børn og Unge

Onsdag den 19. november satte Go Aften Danmark fokus på børn og unges oplevelser med spøgelser og det okkulte - både 18-årige Monica og 12-årige Camilla mærkede spøgelser i Tivoli.

Forfatterne Anne-Marie Østersø, 45, og Camilla Paulsen, 12, var onsdag aften inviteret ind i TV2s studie i Tivoli sammen med Monica Philipsen til en snak om deres helt nye ungdomsbog ”Tror du på spøgelser”, der er den første af sin slags i Danmark.

I bogen taler Anne-Marie og Camilla med otte børn og unge, der har haft overnaturlige oplevelser med “den anden verden”. En af dem er den 18-årige Monica Philipsen, der blandt andet har taget et billede af en barnehånd, hun så på sit badeværelse. I bogen fortæller de to forfattere desuden om deres egen tilgang til spøgelser, engle og lignende. 

- Mange børn og unge har haft oplevelser med det overnaturlige, spøgelser osv., men omverden har måske ikke altid troet på dem. Det, at børn og unge fortæller om deres oplevelser og bliver troet på, kan gøre en kæmpe forskel i deres liv, fortæller Anne-Marie Østersø. 

Både Camilla og Monica var meget afklarede med deres oplevelser, som de delte med Go Aften Danmarks vært Michéle Bellaiche efter en tur under Tivolis rutschebane, hvor de begge så en hånd komme frem. For pigerne er kontakten til “den anden verden” helt naturlig og noget mange børn og unge oplever.

Anne-Marie Østersø, 45, er en kendt clairvoyant både i Danmark og Norge, hvor hun har en brevkasse i ugebladet Ude & Hjemme i begge lande. Hun har optrådt både på TV2 og TV3 og spået flere end 20.000 mennesker, heriblandt en hel del kendte danskere. 

Camilla Paulsen er blot 12 år gammel, men har allerede haft mange oplevelser med "den anden verden". Anne-Marie og Camilla mødte hinanden i deres lokale badmintonklub i Kastrup. Monica opsøgte Anne-Marie, da hun begyndte at opdage sine clairvoyante evner.

Bogen “Tror du på spøgelser” kan findes i boghandlerne og på nettet. Også et par større supermarkedskæder har udtrykt interesse for at få den hjem til julehandlen. Næste skridt for pigerne og Anne-Marie bliver foredrag på landets skoler, biblioteker og i storcentre. 

Camilla, Anne-Marie og Monica står til rådighed til et interview om bogen og deres usædvanlige oplevelser, sammen eller hver for sig. De er også åbne for andre henvendelser om foredrag m.v.

Kontakt: Anne-Marie Østersø på tlf.  26 19 37 99  eller e-mail [email protected] 

Se også Anne-Marie Østersøs webside: http://www.oestersoe.dk, hvor der findes mere information om bogen, heriblandt forordet.

Kontakter


Emner


Børn og Unge