International Sandskulpturfestival 2009
Pressemeddelelse maj 25, 2009 KulturFor første gang i historien kan man i Hjørring opleve en professionel Sandskulpturfestival opført af nogle af verdens allerbedste skulptører.
Sandskulpturfestivalen er det første element i et nyt samarbejde mellem Hjørring Handelsstandsforening, WWSO og Kaae Gruppen A/S.
Kaae Gruppen har en række erhvervsejendomme på Frederikshavnsvej, og da situationen på udlejemarkedet er lidt stillestående i øjeblikket, tog direktør for Kaae Gruppen Poul Eriksen initiativ til at få en sandskulpturfestival til Hjørring.
Fra Løkken havde Kaae Gruppen tidligere arbejdet sammen med World Wide Sculpture Organisation repræsenteret af Erik Frederiksen og efter et par møder var planerne klar til Hjørring.
Under temaet "Nordisk Mytologi" bliver der i løbet af perioden fra den 16. til 26. juni opbygget nogle af de flotteste sandskulpturer Skandinavien nogen sinde har oplevet.
I samarbejde med byens handelsliv har man valgt, at årets tema skal være "Nordisk Mytologi", hvilket betyder en enorm mulighed for kunstnerne til at udfolde sig optimalt, med store krav til såvel kreativ forståelse som teknisk kunnen.
Festivalpladsen på Frederikshavnsvej vil danne den perfekte ramme om en af årets største kulturbegivenheder i Hjørring - nemlig opførelsen af 10 opsigtsvækkende skulpturer, hvor den
højeste vil blive 4 meter høj. Herudover vil der blive opført en stor central skulptur på omkring 7 meter i højden. Arbejdet vil blive udført af 13 kunstnere fra en række forskellige lande.
Det er første gang WWSO skal opføre en sandskulpturpark inde i et handels- og industriområde med meget stor trafikgennemstrømning og forventningerne til den første sandskulpturfestival i Hjørring er meget stor.
Normalt opføres skulpturerne på en strand, men opbygningen i Hjørring vil igen blive helt anderledes, for der her vil der være mulighed for at lave en række andre aktiviteter på området.
Hver dag i hele perioden fra kl. 10-19 vil publikum få mulighed for på tæt hold at studerer de mange spændende skulpturer udført på nøje afgrænset tid og afleveret til ledelsen for WWSO og Kaae Gruppen fredag den 26. juni kl. 14.00.
Kaae Gruppen har sammen med World Wide Sculpture Organisation indgået et samarbejde om opførelsen af hele skulpturparken.
Kaae Gruppen vil i løbet af juni måned arbejde videre med planer for området, men det første skridt til at skabe aktivitet på Frederikshavnsvej er nu taget, fortæller direktør for Kaae Gruppen A/S Poul Eriksen
Hvis besøgstallet bliver som forventet, vil festivalen i Hjørring få besøg af omkring 60.000 gæster, og antallet bygger på erfaringer fra andre steder i Danmark hvor WWSO laver tilsvarende skupturparker.
Senest har WWSO indgået en aftale om at lave en australsk inspireret mini sandskulptur i Bruuns Galleri i Aarhus som skal åbnes torsdag den 4. juni forbindelse med kronprinseparrets åbning af kunstudstillingen "Sculpture by the Sea" i Aarhus.
WWSO arbejder på 7. år i Søndervig og det er igen i år lykkedes at samle nogle af verdens bedste
sandskulptører i Søndervig. En fantastisk sandskulpturpark vil igen rejse sig i Søndervig og danne bro mellem havet og fastlandet.
Det er 10. år i træk Worldwide Sculpture Organisation står bag sandskulpturfestivalen et sted i Danmark, hvilket vidner om et stort engagement og meget stor opbakning. Det er i alt blevet til 14 festivaler rundt omkring i Danmark og det bevidner en meget storpublikumsinteresse for netop sandskulpturering.
Samtidig vidner det meget store publikumsantal om spændende og kreative udfoldelser fra kunstnernes side.
Fra hele verden forlyder det, at når WWSO står bag arrangementer er rammerne perfekte og derfor har vi ingen problemer med at skaffe nogle af de bedste kunstnere til Danmark, udtaler Erik Frederiksen fra WWSO.
I hele sommeren vil der være stor aktivitet omkring sandskulpturparken, idet der gennem hele perioden vil forekomme en række arrangementer for publikum. F.eks. kan man forestille sig, at man under gunstige vejrmæssige forhold kan illuminere de mange spændende skulpturer, og lade sig inspirerer til at lade lysfesten overgå til yderligere festlige tiltag i byens butikker og restauranter.
Officiel indvielse bliver fredag den 26. juni med deltagelse af repræsentanter fra byens handelsliv og Kaae Gruppen A/S
Allerede fra den 22. juni kan man følge kunstnernes arbejde på pladsen.
Sandskulpturering er efterhånden ved at være et kendt fænomen i Danmark. Festivalen i Hjørring er den 8. festival arrangeret af World Wide Sculpture Organisation (WWSO). Alligevel er der sikkert
nogen, der vil spørge: Hvad er sandskulpturering? Som navnet antyder, betyder det simpelt hen at skabe skulpturer i sand.
Det umiddelbare billede der træder frem på nethinden, er de beskedne sandslotte enhver har lavet på stranden og i sandkassen som barn.
Sandskulpturer har intet med sandslotte at gøre. Sandskulpturering er en kunstform, der hører ind under begrebet land art. Land art kunstnere beskæftiger sig med naturens materialer og muligheder for at designe og omforme landskaber til et af kunstneren tænkt udtryk. Dvs. at man arbejder med naturen og dens luner, men samtidig også med mulighederne for at forme og beherske de materialer, den tilbyder. Tilblivelsen af skulpturerne er en interessant og smuk proces, både at deltage i og betragte. Udover forundringen over at materialet er sand, skyldes publikumssuccesen i forbindelse med disse skulpturer også, at selve arbejdsprocessen er åben for publikum i den uge skulptørerne arbejder, således at man dag for dag kan følge tilblivelsen af de store
skulpturer.
Der vil være mulighed for at børn og voksne sammen kan prøve egne evner som sandskulptører i den store sandkasse, der findes på festivalpladsen.
Yderligere informationer
World Wide Sculpture Organisation
Erik Frederiksen
+45 20 12 21 43
Kontakter
Emner
Kultur