International hæder til Louis Poulsen Lighting
Pressemeddelelse december 21, 2006 ErhvervTo armaturer fra Louis Poulsen Lighting har netop - i henholdsvis Tyskland og England modtaget hver sin internationale designpris.
Enigma 825 vil blive udstillet på iF Design Exhibition i 2007, som åbner den 15. marts og varer indtil august 2007.
Enigma 825 blev særdeles godt modtaget i markedet ved lanceringen i 2005. Pendlen kan blandet andet ses i Dansk Design Center i København.
Det er ikke første gang Louis Poulsen Lighting hædres med iF Design Award. I 2004 modtog Enigma 425 samme pris, og i 2005 modtog Campbell pendel, tegnet af Louise Campbell, iF Gold Award i samme konkurrence.
I England modtog Louis Poulsen Lighting 1. præmie inden for belysningsdesign i FX Awards 2006, som er stiftet af det britiske designmagasin FX. Prisen gik til et nyt nedgravningsarmatur, IPR14, som blev lanceret i 2005. Det er 8. gang, FX uddeler prisen, hvor udelukkende armaturer fra velrenommerede firmaer deltager. Louis Poulsen Lighting vandt i år over firmaer som Herman Miller, Zumtobel Lighting, Fagerhult og Philips Lighting.
I dommernes bekendtgørelse lyder det blandt andet: ģIPR14 sætter nye standarder for nedgravningsarmaturer. IPR14 er karakteriseret ved at se godt ud, være veldesignet, omhyggeligt detaljeret og særdeles praktisk.
Billedtekster
Billede 91141: Nedgravningsarmaturet IPR14, som just har modtaget designprisen FXAwards2006.
Billeder F601424 og F601337: Lampen Enigma, der netop har modtaget designprisen iF Design Hannover, kan blandt andet ses i Dansk Designcenter i København
Emner
Erhverv