Ingen førstehjælp på skoleskemaet

Danske folkeskoleelever lærer ikke at redde liv, selvom de har krav på det. Det viser en ny undersøgelse fra Hjerteforeningen

Kun hver tredje folkeskole har førstehjælp på skoleskemaet, og kun hver fjerde skole giver undervisning i basal genoplivning ved hjertestop, selvom undervisningen i at redde liv har været et lovkrav i folkeskolen siden 2005.

Det afslører en ny undersøgelse, som MTV-enheden ved Aarhus Universitetshospital har udarbejdet for Hjerteforeningen. At så få folkeskoler har førstehjælp på skemaet, overrasker Hjerteforeningens direktør Susanne Volqvartz:

- Det undrer mig, at så få skoler underviser i førstehjælp. Mange danskere mister hvert år livet, fordi alt for få af os ved, hvad vi skal gøre ved et hjertestop. Det kunne vi ændre ved at undervise i førstehjælp allerede i folkeskolen, siger Susanne Volqvartz.

Den hyppigste årsag til, at skolerne ikke underviser i førstehjælp, er at de mangler kendskab til de nye regler for færdselslære, hvor børnene skal lære at redde liv. Det svarer over halvdelen af de 376 skoleledere, som har medvirket i undersøgelsen.

I de ældste klasser skal eleverne modtage undervisning i basal genoplivning, men kun 14 % af de adspurgte børn husker, at de har modtaget undervisning i basal genoplivning på skolerne. Hver tredje elev har i stedet lært at redde liv andre steder end på skolen ifølge undersøgelsen.

- Folkeskolerne er det eneste sted, hvor vi kan sikre, at den brede befolkning får undervisning i førstehjælp. Vi ved, at kun hver femte dansker der bliver ramt af hjertestop uden for hospital får førstehjælp, inden ambulancen når frem. Det kan vi ændre ved, at vores børn får den lovpligtige undervisning, som de har krav på, siger Susanne Volqvartz. 

Hjerteforeningen vil nu bede undervisningsministeren redegøre for, hvordan eleverne fremover sikres undervisning i førstehjælp.  

Hvert år rammes 3500 danskere af pludseligt og uventet hjertestop. Kun hver femte får basal genoplivning i de første minutter efter hjertestoppet, og det koster liv. Til sammenligning får hver anden person i samme situation i Norge og Sverige basal førstehjælp af forbipasserende.

Hjerteforeningens sundhedschef, Ingrid Willaing mener, at der er brug for en bred indsats, hvis flere skal overleve et hjertestop:

- Flere danskere skal kunne hjælpe andre, hvis de får et hjertestop. Især i yderområder, hvor der er langt til det nærmeste hospital, er det vigtigt, at folk kan reagere hurtigt og yde genoplivning, siger Ingrid Willaing.

Den 12. marts hædrer Hjerteforeningen 14 personer, som har ydet genoplivning og dermed reddet liv.

MTV-rapporten "Hjertestart i Danmark" udkommer i begyndelsen af april. Den beskriver blandt andet, hvem der arbejder med hjertestart i Danmark, og hvad det koster, samt giver forslag til en fremtidig indsats og en økonomisk vurdering.

Fakta fra undersøgelsen:
Andelen af skoler hvor eleverne undervises i førstehjælp på mindste trin er 30 % (indskoling 11 %, mellemtrin 16 %, udskoling 20 %)

Andelen af skoler hvor eleverne undervises i basal genoplivning på mindst et trin er i dag 25 %.

Andelen af skoleelever som selv angiver at have modtaget undervisning i basal genoplivning i udskolingsforløbet er 14 %.

En større andel af eleverne angiver at have modtaget undervisning andre steder end på skolen: førstehjælp 37 %, basal genoplivning 20 % og brug af hjertestarter 6 %.

Yderligere oplysninger:

Susanne Volqvartz, direktør i Hjerteforeningen tlf. 21 66 71 79

Ingrid Williang, sundhedschef i Hjerteforeningen tlf. 29 62 00 79 

Emner