Husejernes bibel er nu på gaden
Pressemeddelelse november 6, 2007 Hus og HaveAlle kender servicebogen til bilen. Nu kommer servicebogen til huset
De fleste familier har helt styr på hvornår og hvordan det firehjulede familiemedlem i garagen, til 300,000 skal serviceres og behandles. Huset derimod, der ofte repræsenterer et beløb på den anden side millionen, bliver i mange familier først repareret når skaderne er sket.
Dette har i mange situationer kostet husejerne mange penge i form af dyre reparationer eller værditab ved et eventuelt salg.
Hjælp på vej
I Viborg har en gruppe arkitekter og rådgivende ingeniører, udviklet BoligServiceBogen der fremadrettet skal hjælpe med at holde fokus på husets vedligeholdelse.
-Bogen er et unikt redskab, fordi systematisk vedligeholdelse forebygger skader på ejendommen og derigennem fastholdes det optimale vedligeholdelsesniveau, der i sidste ende kan give en højere salgspris, siger projektchef Lea Munkholm. BoligServiceBogen er hovedmediet i en servicepakke, der blandt andet indeholder en 10 års vedligeholdelsesplan udarbejdet efter en totalgennemgang af ejendommen, husets egen hjemmeside med dokumenter, budgetoversigt og vedligeholdelsesvejledninger. Desuden fås et fagligt kvalificeret energitjek med råd til bedre boligkomfort og forslag til hvordan varmeregningen minimeres og meget andet relevant information, slutter Lea Munkholm.
Kontakter
Lea Munkholm
Bolig Service Bogen✉ lm@bo****************** Vis...
☎ 86622*** Vis...
http://www.boligservicebogen.dk
Emner
Hus og Have