PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/husejere-vil-have-indflydelse-ogs%C3%A5-p%C3%A5-valget-af-mursten-2829

Husejere vil have indflydelse - også på valget af mursten

Pressemeddelelse maj 22, 2006 Erhverv

I mange år har det været sådan, at man ikke gjorde sin indflydelse gældende, når der skulle bygges nyt. Man lod stort set arkitekt eller entreprenør afgøre hvilke materialer, der skulle anvendes.

Egernsund tegl billede
Sådan er det ikke længere. I dag vil de kommende husejere have indflydelse på såvel valget af facadesten, som på øvrige detaljer inde og ude i byggeriet. Bølgen med privatboliger i rosé mursten er aftagende, og andre spændende valg ser dagens lys.

EGERNSUND TEGLŽ producerer mursten i mere end 100 forskellige farvenuancer og har
taget forbrugernes ønsker alvorligt. Marketingkoordinator Hilde Sønnichsen fortæller: "Vores kunder er først og fremmest arkitekter, murerfirmaer, entreprenører og typehusfirmaer, men vi oplever en stigende tendens til, at bygherrerne ønsker indflydelse på valget af mursten.
De efterspørger et produkt med autenticitet, originalitet og særpræg. De ønsker ganske enkelt at sætte deres eget præg på materialevalget, og skal absolut ikke have noget der ligner naboens.

Vi har taget konsekvensen og udvalgt en række spændende sten, som vi præsenterer under temaet "Tidens Sten - med en god historie." De ligger på internettet med en lille fortælling om stenenes baggrund og er ment som inspirationskilde for såvel arkitekt som bygherre.
Mulighederne er utallige både ved nybyggeri og ved tilbygning af enhver slags.

De unikke mursten kan opleves på www.tidenssten.dk og giver enhver chancen for at lade deres hus fortælle sin helt egen historie.

For yderligere informationer kontakt Hilde Sønnichsen hos Egernsund Tegl på tlf. 74 44 25 40 eller e-mail: [email protected]
Se også www.egernsund-tegl.dk

Kontakter


Emner


Erhverv