PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hjerter%C3%A5dgivning-t%C3%A6t-p%C3%A5-dig-4169

Hjerterådgivning tæt på dig

Pressemeddelelse juli 13, 2007 Helse

Hjerteforeningens rådgivning i Viborg får nyt ansigt

Hjerteforeningens rådgivning i Viborg er lukket fra den 28. juni. Det er nu muligt at få rådgivning fra Hjerteforeningens personale i fire midtjyske byer.


- Med det nye tilbud kan vi møde borgerne, hvor de bor, i stedet for at borgerne skal bruge tid på transport til rådgivningscentret for at få gavn af vores rådgivning, siger Hanne L. Andersen, leder af Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus.


Den forbedrede service betyder, at Hjerteforeningen får rådgivningslokaler i Randers, Holstebro, Horsens og Viborg. Her rådgiver og vejleder sygeplejersker og diætister om hjerte- og kredsløbssygdomme og deres psykiske eftervirkninger. Rådgivningen holder åbent en fast ugedag hver fjortende dag.


Det er også muligt at hente Hjerteforeningens gratis informationsmaterialer og købe foreningens bøger og andre varer.


Adresserne og datoer for den nye rådgivning er:

Randers Sundhedscenter, Vestervold 4, 8900 Randers. Åbningstid er onsdage i lige uger kl. 10-14. Første gang den 8. august.

Holstebro netværkscafé, Nygade, 7500 Holstebro. Åbningstid er tirsdage i ulige uger kl. 11-15. Første gang er den 14. august.

Horsens Sund By Butikken, Nørretorv 2, 8700 Horsens. Åbningstid er onsdage i ulige uger kl. 9-12. Første gang er den 12. september.

Viborg frivillighus, Vesterbrogade 1, 8800 Viborg. Åbningstid er tirsdage i lige uger kl. 11-15. Første gang er den 4. september.


Hør mere om tilbudene hos lederen af Århus Rådgivningscenter, Hanne L. Andersen, mail: [email protected], tlf.: 86 18 55 10.


Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus dækker det område, som Viborg Rådgivningscenter dækkede. Århus Rådgivningscenter kan kontaktes på adressen Jægergårdsgade 64-66, 8000 Århus, mail: å[email protected], tlf.: 86 18 55 10.


Læs mere om Hjerteforeningens rådgivning på www.hjerteforeningen.dk

Kontakter


Emner


Helse