PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hjerteforeningen-f%C3%A5r-lokalafdeling-p%C3%A5-vestamager-3984

Hjerteforeningen får lokalafdeling på Vestamager

Pressemeddelelse maj 14, 2007 Helse

Hjerteforeningens lægefaglige chef, Mogens Lytken Larsen, fortæller om hjertekarsygdomme forud for stiftende generalforsamling i den nye Hjerteforeningens lokalkomité på Vestamager

Den 29. maj er der stiftende generalforsamling i den nye Vestamager Lokalkomité, hvor interesserede kan melde sig til at arbejde for hjerternes sag. På generalforsamlingen vælges bestyrelsen for den nye lokalkomité.

Forud for generalforsamlingen har man chancen for at møde Hjerteforeningens lægefaglige chef, Mogens Lytken Larsen, der fortæller om hjertekarsygdomme og behandlingen af dem.

Projektleder Steffen Jørgensen fra Hjerteforeningen informerer om Hjerteforeningens tilbud til raske og syge og om arbejdet i en lokalkomité. Hjertesygeplejerske Malene Ejlertsen fra Hjerteforeningens rådgivningscenter i København præsenterer rådgivningscentrene og deres tilbud.

Efter foredraget er der stiftende generalforsamling for den nye Vestamager Lokalkomité.

Med den nye lokalkomité får Hjerteforeningen endnu en afdeling, der markerer sig lokalt med at give vejledning til hjerte- og kredsløbssyge og arbejder med at forebygge hjertekarsygdom.

Generalforsamling og foredrag holdes den 29. maj kl. 19 i Udstillingsbygningen, Ørestads Boulevard, Amager, lige over for Vestamager Metrostation.

Mødet er åbent for alle, og det er gratis at deltage.

Tilmelding til foredraget senest den 25. maj til Poul Møldrup, mail: [email protected], tlf.: 32 58 90 29.

Er lysten og interessen for at arbejde frivilligt for hjertesagen der, kan man høre mere om arbejdet i en lokalkomité hos Steffen Jørgensen, mail: [email protected], tlf.: 33 67 00 53.

Kontakter


Emner


Helse