Hjerteforeningen får lokalafdeling i Billund
Pressemeddelelse maj 11, 2007 HelseSygeplejerske Toni Hørup fra Hjerteforeningens rådgivningscenter i Kolding giver tip og ideer til at få kroppen i topform inden sommeren forud for stiftende generalforsamling i den nye lokalkomité i Billund
Den 24. maj er der stiftende generalforsamling i den nye Billund Lokalkomité, hvor interesserede kan melde sig til at arbejde for hjerternes sag. På generalforsamlingen vælges bestyrelsen for den nye lokalkomité.Før generalforsamlingen fortæller Toni Hørup, sygeplejerske i Hjerteforeningens rådgivningscenter i Kolding, om kolesterol, blodtryk og motion. Hun giver tip og ideer til, hvordan man giver sit helbred de bedste muligheder for at være i topform i mange år fremover.
Frivilligkonsulent Tove Hansen fra Hjerteforeningen informerer om Hjerteforeningens tilbud til raske og syge og om arbejdet i en lokalkomité.
Efter foredraget er der stiftende generalforsamling for den nye Billund Lokalkomité.
Med den nye Billund Lokalkomité får Hjerteforeningen endnu en afdeling, der markerer sig lokalt med at give vejledning til hjerte- og kredsløbssyge og arbejder med at forebygge hjertekarsygdom.
Generalforsamling og foredrag holdes den 24. maj kl. 19.30 på Handelsskolen, Tinghusgade 22, Grindsted.
Mødet er åbent for alle, og det er gratis at deltage. Der serveres en forfriskning. Man kan bare møde op, men af hensyn til planlægningen hører Tove Hansen gerne, hvis man deltager.
Er lysten og interessen for at arbejde frivilligt for hjertesagen der, kan man høre mere om arbejdet i en lokalkomité hos frivilligkonsulent Tove Hansen, mail: [email protected], tlf.: 21 75 56 68.
Kontakter
Niels Adler
Hjerteforeningen✉ nadle********************* Vis...
☎ 22 93****** Vis...
https://www.hjerteforeningen.dk
Emner
Helse