PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hjertebilen-tilbyder-sundhedstjek-3080

Hjertebilen tilbyder sundhedstjek

Pressemeddelelse august 30, 2006 Helse

Hver tredje dansker mister livet på grund af hjertesygdom. Hjerteforeningens hjertebiler hjælper danskerne med at passe bedre på deres egen sundhed

Hjertebilerne er lastet med udstyr til at tjekke danskernes hjertesundhed og med masser af inspiration til at leve hjertesundt. Bilerne er bemandet med sundhedspersonale fra Hjerteforeningens rådgivningscentre, og de besøger byer og virksomheder landet over.

Nu kommer en hjertebil til Holstebro og Struer.

Tirsdag den 12. september er hjertebilen i Struer kl. 11.00 til kl. 15.00, hvor bilen holder på Torvet foran Rådhuset.

Onsdag den 13. september holder hjertebilen på Store Torv i Holstebro kl. 11.00 til kl. 15.00.

- Hjertedød kan forebygges ved en sund livsstil. Det kan man få råd om i en af Hjerteforeningens hjertebiler. Bilerne kører rundt i landet og tilbyder danskerne måling af blodtryk, kolesterol, blodsukker og taljemål. To sygeplejersker fra Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus tager med bilen rundt, fortæller Hanne Andersen fra Hjerteforeningens rådgivningscenter.

Et sundhedstjek i hjertebilerne er gratis for nye medlemmer af Hjerteforeningen, der skal betale 125 kroner om året for medlemskab. For medlemmer koster et sundhedstjek 100 kroner. Tilbudet gælder resten af året.
Sundhedstjekkene foretages også i Hjerteforeningens otte rådgivningscentre.

Som en ekstra gevinst får nye medlemmer en gratis motionsbog: "Glæd hjertet - bevæg kroppen".

Medlemmer af Hjerteforeningens lokalkomité i Holstebro deltager i arrangementerne og er klar til at fortælle om Hjerteforeningens arbejde.

Yderligere oplysninger:
Hanne Andersen, leder af Århus Rådgivningscenter, telefon: 86 18 55 10

Læs mere om hjertebilerne på www.hjerteforeningen.dk

Besøg hjertebilen:
Tirsdag den 12. september på Torvet foran rådhuset i Struer kl. 11 -15
Onsdag den 13. september, kl. 11.00 til kl. 15.00 på Store Torv i Holstebro.

Fakta:
Hvert år dør godt 20.500 danskere i alle aldre af hjertekarsygdom det svarer til et ud af tre dødsfald.

Mange kunne få flere raske år, hvis de passede bedre på sig selv. Mænd og kvinder over 50 år tager ikke deres helbred alvorligt nok.

Kontakter


Emner


Helse