PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hjertebilen-tilbyder-sundhedstjek-2692

Hjertebilen tilbyder sundhedstjek

Pressemeddelelse april 26, 2006 Helse

Hjerteforeningens rådgivningscenter i Odense markerer årets hjerteuge ved at sende ny hjertebil på turné på Fyn

Danskerne er i færd med at spise og ryge sig til en alt for tidlig død. Sammen med for lidt motion betyder det, at hver tredje dør af en hjertekarsygdom.

En ny kampagne fra Hjerteforeningen ”Tør du ta' chancen?” skal få danskerne til at tage ansvar for deres eget liv. Sund kost, regelmæssig motion og nul røg nedsætter risikoen for hjertekarsygdom betydeligt. På sigt giver det altså bingo at satse på den sunde livsstil.

- Hjertedød kan forebygges ved en sund livsstil. Det kan man få råd om i en af Hjerteforeningens nye hjertebiler. Bilerne kører rundt i landet og tilbyder danskerne måling af blodtryk, kolesterol, blodsukker og taljemål. En sygeplejerske og en diætist fra Hjerteforeningens rådgivningscenter i Odense tager med bilen rundt, fortæller Anne-Merete Stingsted, leder af Odense Rådgivningscenter.

I løbet af maj og juni besøger hjertebilen ni byer på Fyn og præsenterer den nye mulighed for at få foretaget et sundhedstjek tæt på danskernes bolig.

Nye medlemmer af Hjerteforeningen kan få gratis sundhedstjek i hjertebilerne og i rådgivningscentrene. Som en ekstra gevinst får de en gratis bog, nemlig motionsbogen: "Glæd hjertet - bevæg kroppen".

Tilbudet gælder resten af året med mulighed for tidsbestilling.
I hjerteugen 1.-7. maj kan man ikke bestille tid til et sundhedstjek.

Rådgivningscentrets åbningstider er:
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-16, torsdag kl. 10-18, fredag kl. 10-14. Telefon: 65 91 99 35.

Besøg hjertebilen:

1. maj på Torvet i Kerteminde     kl. 10-14
2. maj på Torvet i Bogense     kl. 10-14
3. maj på Torvet i Middelfart     kl. 10-14
10. maj på Torvet Assens     kl. 10-14
17. maj på Torvet i Fåborg     kl. 10-14
24. maj på Gerts Plads i Svendborg  kl. 10-14
31. maj på Torvet i Ærøskøbing     kl. 9.30-14
7. juni på Torvet i Rudkøbing     kl. 10-14
14. juni på Torvet i Nyborg     kl. 10-14

Yderligere oplysninger:
Anne-Merete Stingsted, leder er Odense Rådgivningscenter, telefon: 65 91 99 35.

Fakta:
Hvert år dør godt 20.500 danskere i alle aldre af hjertekarsygdom det svarer til et ud af tre dødsfald.

Mange kunne få flere raske år, hvis de passede bedre på sig selv. Især mænd og kvinder over 50 år tager ikke deres helbred alvorligt nok.

Læs mere om kampagnen på Hjerteforeningens hjemmeside: www.hjerteforeningen.dk

Billedtekst:
Hjerteforeningens kampagnefolder opfordrer til, at man tager hånd om sin egen sundhed, så man undgår at høre til den tredjedel af danskere, der dør af hjertekarsygdom.

Kontakter


Emner


Helse