PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/hjemmearbejdspladsen-avler-milliarddyr-pandemi-26586

Hjemmearbejdspladsen avler milliarddyr pandemi

Pressemeddelelse februar 11, 2021 Stress Trivsel COVID-19 Pandemi Hjemmearbejde Arbejdsplads Mistrivsel Angst Depression Psykisk helbred Helbred Sygdom

En dansk undersøgelse på LinkedIn viser, at når samfundet åbner op igen, vil op mod 67 % foretrække at arbejde både på arbejdspladsen og hjemme. En konsekvens ved hjemmearbejde er dog, at virksomhedens medarbejdere får angst, stress og depression, fordi den sociale omgang med kollegaer udebliver.

Hvor foretraekker du at arbejde lifeatwork undersoegelse
LinkedIn-undersøgelse foretaget af Lifeatwork.dk, 2021. Baseret på 11.500 respondenter. Undersøgelsen viser, at en overvældende del foretrækker en kombination af arbejde i hjemmet og på arbejdspladsen.

Undersøgelsen, som er gennemført af virksomheden Lifeatwork.dk, har spurgt flere end 11.000 danskere, hvor de fortrækker at arbejde, når samfundet åbner igen. 67 % fortrækker en kombination af hjemmearbejde og arbejdspladsen, mens 23 % udelukkende foretrækker arbejdspladsen og kun 10 % foretrækker hjemmekontoret.

Ifølge Lifeatworks stifter, Daniel O. B. Jensen, er problemet imidlertid, at hjemmearbejde kan skabe mistrivsel som i sidste ende kan give stress, angst og depression. Årsagen skal blandt andet findes i, at vi mennesker er sociale væsener og derfor har brug for socialt samvær med andre. I de her COVID-19-tider er der mange, der ikke har den daglige kontakt med deres kollegaer, og muligheden for at tale om stort og småt, følelser og tanker hen over kaffen. Den er simpelthen forsvundet. Det kan blandt andet føre til angst, mistrivsel, stress og depression hos den enkelte.

Stress koster Danmark 27 mia. kr. årligt

Særligt stress er et stort problem. Ifølge Stressforeningen koster stress det danske samfund årligt ca. 1,5 million ekstra fraværsdage. Omsat i kroner svarer det årligt til 27 mia. kr. i sygefravær grundet arbejdsbetinget stress. Herudover kommer ekstraarbejde hos kollegaer og ledere, rekruttering og oplæring af nye medarbejdere ved længere sygdomsforløb. Også hos forsikringsselskaberne kan man mærke, at det ’psykiske helbred’ udgør en stadigvæk større udgiftspost på forsikringsselskabernes sundhedsforsikringer – faktisk så meget at psykisk helbred koster forsikringsselskaberne mere end tobak, alkohol og trafik. Der er derfor ingen tvivl om, at stress er en af vore tids største sundhedsudfordringer – og den er kun blevet større under COVID-19, fortæller Daniel O. B. Jensen.

Kraftig stigning i stress på hjemmearbejdspladsen koster endnu flere milliarder kr.

For nuværende koster stress det danske samfund 27 mia. kr. årligt. Under COVID-19-pandemien er antallet af danske hjemmearbejdspladser vokset eksplosivt, og forsikringsselskaber og fagforeninger melder, at sager om angst og stress er i kraftig stigning sammenlignet med tidligere perioder. Alt andet lige betyder det en årlig ekstraudgift på flere mia. kr. Angst og stress følger desværre med som uheldig sidegevinst ved hjemmearbejdspladsen. Meget tyder dog på, at hjemmearbejdspladserne er kommet for at blive og LinkedIn-undersøgelsen viser bl.a., at mange vil eller allerede har talt med deres ledere om muligheden for at arbejde på både kontor og hjemme, når samfundet engang åbner op igen. Hjemmearbejde stiller derfor nye krav til lederne. Før i tiden foregik lederskabet på arbejdspladsen, nu foregår den både på arbejdspladsen og virtuelt. Virtuel ledelse er derfor blevet et centralt begreb, hvor ledere i højere grad skal udvise empati og tillid overfor medarbejdere, når der arbejdes per distance. Hvis virksomhederne ikke investerer i udvikling af ledernes kompetencer indenfor empati og tillid, vil det ifølge Daniel O. B. Jensen, medføre endnu mere stress og sygefravær. Lifeatwork har derfor specialiseret sig i såkaldte ’coronapakker’ og ’trivselspakker’, der klæder ledere og medarbejdere på til den ’ny normal’, og som netop øger arbejdsglæden, forebygger stress og mistrivsel på hjemmekontoret. Pakkerne er evidensbaserede og målrettet medarbejdere og ledere og kan benyttes lige nu under COVID-19-nedlukningen og efterfølgende. Erfaringen viser, at virksomheder kan spare mange tusinde kroner ved få og enkelte hjælpemidler til trivsel på arbejdspladsen, slutter Daniel O. B. Jensen.

For uddybende information om undersøgelsen og mere information om Lifeatwork, coronapakker og trivselspakker, kontakt venligst

Lifeatwork.dk, Daniel O. B. Jensen, Tlf. 26 24 44 06, www.lifeatwork.dk, eller se mere på https://www.lifeatwork.dk/coronapakker/

Om Lifeatwork

Lifeatwork hjælper medarbejdere og ledere på arbejdspladsen gennem strategiske udviklingssamtaler, når der er udfordringer på det personlige plan. Vi arbejder med evidensbaserede metoder, hvor der er fokus på både samtale og øvelser.www.lifeatwork.dk

Undersøgelse: Hvor foretrækker du at arbejde?

StedFordelingAntal respondenter
Arbejdspladsen23,1 %2652
Hjemme10,3 %1179
Begge dele66,7 %7666
11497

Undersøgelse på LinkedIn foretaget af Lifeatwork, 2021

Kontakter


Emner


Stress Trivsel COVID-19 Pandemi Hjemmearbejde Arbejdsplads Mistrivsel Angst Depression Psykisk helbred Helbred Sygdom


Daniel Ostermann Borup Jensen
Ejer og udviklingskonsulent hos Lifeatwork
Hent | 6,04 MB | 5184 x 3456 | .jpg

Hvor foretraekker du at arbejde lifeatwork undersoegelse
LinkedIn-undersøgelse foretaget af Lifeatwork.dk, 2021. Baseret på 11.500 respondenter. Undersøgelsen viser, at en overvældende del foretrækker en kombination af arbejde i hjemmet og på arbejdspladsen.
Hent | 0,34 MB | 2793 x 4680 | .jpg

Zip og hent alle filer