PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/henne-strand-resort-nu-med-brasserie-og-eget-mikrobryggeri-27698

Henne Strand Resort – nu med brasserie og eget mikrobryggeri

Pressemeddelelse marts 19, 2025 Resort Camping Bryggeri Ølsmagning Ferie Overnatning Campingplads Resorts

Henne Strand Resort har gennem de sidste 2 år bygget nye og udviklet sine faciliteter, der nu står klar til sæsonen 2025. Det omfatter bl.a. nyt brasserie, bryggeri, indendørs legerum, legeplads, fitness og nye lodges i version Natur-suites 3.0. I den forstand fremstår stedet nu komplet sammen med resortets i forvejen velkendte badeland og øvrige faciliteter i bedste kvalitet.

A1 Tina og Peder

Resortets indehavere Tina og Peder Kristensen siger: ”Vi er fortsat optaget af at udvikle vores ferieresort både i forhold til overnatningsmulighederne og de faciliteter, som vi i øvrigt tilbyder vores gæster. Her skal være noget for enhver smag og særligt for gæster, der efterspørger kvalitet og ønsker at tilbringe deres ferie og fritid som livsnydere”.

Brasserie HAV med eget bryggeri

Det nye Brasserie HAV er åbent for alle. Det helt nye er, at der i tilknytning til brasseriet er etableret en gårdhave, eget mikrobryggeri og mulighed for at spise frokost og aftensmad. Sortimentet vil bestå af op til 12 forskellige øl, hvoraf de 4 vil være i fast sortiment. De øvrige bliver brygget efter årstiden og efterspørgsel.

Det nye bryghus hedder naturligvis Bryggeri HAV og indeholder bl.a. et gæsterum, som kan benyttes til alt fra familiesammenkomst, forretningsmøder, fødselsdage eller bare nogle hyggelige timer i venners lag. Det kan i øvrigt suppleres med en rundvisning i mikrobryggeriet og gode historier om ølbrygning og naturligvis smagsprøver.

Smelter sammen med byen

Bryggeri HAV er for alle. ”Vi har mange besøgende i vores badeland og brasserie, der kommer fra byen og de omkringliggende områder. På den måde smelter vi mere og mere sammen med bylivet i Henne Strand”, siger Tina og Peder. De understreger i øvrigt, hvor vigtigt det er at bevare og holde et højt kvalitativt niveau. ”Derfor har vi netop bygget indendørs legerum, Villa Play, legepladsen og vores fitnessrum. Vi har brugt en del ressourcer på at gøre disse faciliteter endnu mere attraktive, så både store og små livsnydere kan få en dejlig ferie hos os”, siger Tina og Peder.

De nye byggerier indvies

Baggrunden for de nye tiltag er at fortsætte den røde tråd for hele resortet, hvor tilværelsen for livsnydere er i centrum. ”Vi ønsker at tilbyde vores gæster nogle rammer, hvor det hele smelter sammen i et naturligt flow, som matcher livsnyderen”, siger Tina og Peder. De nye tiltag er allerede taget i brug, og det markeres fredag den 11. april ved et indvielses-arrangement. Her får gæsterne mulighed for at opleve de nye tiltag med musikalsk ledsagelse af Nanna og Anja, pindepadder og smagsprøver på det gode ølbryg fra Bryggeri HAV.

Billedtekster:
Indehaverne af Henne Strand Resort, Tina og Peder Kristensen er klar til at tage imod gæster i Brasserie HAV. I direkte tilknytning hertil ligger seneste fornyelse i form af Bryggeri HAV.

Foran en velskænket fadøl ses her det nye mikrobryggeri hos Henne Strand Resort. Bryggeri HAV er en del af resortets Brasserie HAV og er tilgængelig for alle gæster.

Kontakter


Emner


Resort Camping Bryggeri Ølsmagning Ferie Overnatning Campingplads Resorts